Daglig chokoladedrik koster kvinde fængselsdom

En 57-årig kvinde brød tillidsforholdet til sin arbejdsplads og misbrugte sin stilling.
Ifølge TV Øst har den 57-årige kvinde arbejdet i en dagligvarebutik i ti år.
Ifølge TV Øst har den 57-årige kvinde arbejdet i en dagligvarebutik i ti år. Modelfoto: Shutterstock/Scanpix

Chokoladedrik til frokost. Mums. Sådan tænkte en 57-årig kvinde fra Vordingborg formentlig. Men den tanke koster hende nu en straf på 40 dages betinget fængsel.

Kvinden var ansat i en dagligvarebutik, og gennem et års tid tog hun en chokoladedrik til frokost og nogle gange også til fyraften.

Hun betalte aldrig for fornøjelsen, som løb op i omkring 10.000 kroner, skriver TV Øst.

- Der er tale om en kvinde, der har brudt et tillidsforhold og har misbrugt sin stilling. Derfor blev det til 40 dages fængsel, siger anklager Christina Gregersen til TV ØST.

Kvinden er ikke tidligere straffet, og hun erkendte straks forholdet, da hun blev opdaget og meldt til politiet.

Inden retssagen havde kvinden betalt for chokoladedrikkene.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.