I dag er det Mille Dinesens fødselsdag.
Den populære skuespiller fylder nemlig rundt og bliver 50 år.
Og måske er det slut med at stå på helt egne single-ben. Mille Dinesen åbner i hvert fald i eb.dk op for, at hun er mere parat til kærligheden end længe.
- Nu kan jeg godt mærke, at jeg sgu da gerne vil dele mit liv med en, jeg elsker, siger hun til mediet og fortsætter.
- Jeg har kørt "'jeg kan klare mig selv"-showet, og det kan jeg godt. Det er ikke derfor, jeg skal finde nogen, men fordi jeg har lyst til at dele mit liv og min alderdom med et andet menneske, siger Mille Dinesen til avisen.
Den i dag 50-årige skuespiller blev hele Danmarks darling som Rita i tv-serien af samme navn og mellem roller på film og rollen som mor har der indtil nu ikke været behov for an kæreste.
- Jeg føler faktisk, jeg har slukket på den kontakt, der handler om alt med kærlighed og forhold. Jeg har haft så meget på min tallerken med Eddie (sønnen) og arbejde, så der har ikke været plads til noget som helst andet, siger hun og åbner altså op for, at kærligheden skal være velkommen.
Indtil da han Mille Dinesen glæde sig til premieren på "Jagtsæson 2", der fejrer stor gallapremiere på onsdag.