Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

DA: Få bliver ramt af nye dagpengeregler

Det er overdrevet at tale om, at 20.000 kommer til at mangle deres dagpenge næste år, siger arbejdsgiverne.

14. aug. 2012 kl. 21:51
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Ingen ved, hvor mange der kommer til at mangle deres dagpenge, når nye regler træder i kræft i 2013, men A-kassernes bud er i hvert fald stærkt overdrevet.

Sådan lyder budskabet fra Dansk Arbejdsgiverforening, der ikke tror på arbejdsløshedskassernes organisation AK Samvirkes profeti om, at 20.000 kommer til at miste retten til dagpenge.

Spørger man DA, er tallet nærmere 4800. Organisationens bud tager afsæt i en rapport, som Rambøll har lavet for Københavns Kommune på baggrund af tal fra 2010.

I den står der, at cirka 50 personer om måneden - eller 650 på årsbasis - risikerer at falde ud af dagpengesystemet i Københavns Kommune. Ganget med antal indbyggere i kommunen i forhold til resten af landet lander tallet altså på cirka 4800 på et år.

- Det kan nok gå lidt til begge sider, men det giver en indikation. Hvis man tager det udgangspunkt, ender man i den størrelsesorden. Der er der ingen erfaringsmæssig basis for, at man overhovedet skulle ende i nærheden af de 20.000, mener underdirektør i DA Erik E. Simonsen.

Hos AK Samvirke lægger man ikke skjul på, at det store tal kan trækkes ned, hvis man tror på, at mange af de mennesker kan tage sig sammen på falderebet og finde et job.

- Det er derfor, at vi har sagt tidligere, at bruttotallet er 30.000, men selvfølgelig bliver en del heldigvis reddet på målstregen. Men det er naivt at tro, at det store antal kan bringes længere ned end 20.000, understreger direktør for AK Samvirke, Verner Sand Kirk.

Han understreger, at det handler om et uhyggeligt stort antal, som skal finde sig et nyt job, og at situationen på arbejdsmarkedet i dag er en anden, end i 2010, som var baggrunden for Rambølls rapport.

Erik E. Simonsen fra DA mener, at erfaringsmæssigt bliver mange reddet, når de ikke længere har ret til dagpenge, men at det er svært at sætte præcise tal på.

- Realiteten er, at vi ikke ved så meget om det, fordi vi ikke har været i et toårigt dagpengesystem før. Derfor skal man passe på med at være for markant i sine udtalelser, for ingen af os kan sige, hvor mange det bliver med sikkerhed, siger han.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
14.08-2012 | 22:26 af Kristian Mortensen
Gad vide om bankerne og kreditinstitutterne tror på det og vil trøste sig med at antallet af tvangsauktioner kun bliver begrænset?
Kan også være den sædvanlige skingre retorik fra finansmonopolernes talerør, altså DA, om at bevidst se bort fra alle de bivikrninger som finansmonopolernes korrupte politikere påtvinger Danmark nu og i fremtiden, bivirkninger der er selvforstærkende i en stadigt hurtigere nedadgående økonomisk spiral, flere tvangsauktioner, flere bankkrak, færre banker, endnu større monopoler, flere bankpakker, i sidste ende betalt forholdsvist mest af de lavtlønnede med de indirekte skatter, dettebegrænser forbruget yderligere og dermed stiger arbejdsløsheden endnu mere, alt i alt en "genial" økonomisk kamikaze-strategi som vel i sidste ende kun tjener aristokratiet, EU og finansmonopolerne selv, med et klasseopdely samfund som eksempelvis Indien
Men der er flere forhold i Indien der vil gøre at hvor nogtle måske tror at så må det da gå fremad i DK, så tager de fejl, det bliver en katastrofe ligesom det gamle Sovjet, monopolkapitalisme og statskapitalisme ligner hinanden meget, så mit gæt er at det hele går i opløsning
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites