Cyklist kørt ned af bil i voldsomt uheld i Nordjylland
En mandlig cyklist behandles lige nu på Aalborg Universitetshospital efter et trafikuheld.
En mand på cykel er fredag aften kommet slemt til skade, da han blev påkørt af en bil på Bygholmvejlevej syd for Fjerritslev i Nordjylland.
En mand på cykel er fredag aften kommet slemt til skade, da han blev påkørt af en bil på Bygholmvejlevej syd for Fjerritslev i Nordjylland. Foto: Kristian Kirk Mailand/maimento/Colourbox


En mand på cykel er fredag aften kommet slemt til skade.

Manden blev påkørt af en bil på Bygholmvejlevej syd for Fjerritslev i Nordjylland, og han behandles nu på Aalborg Universitetshospital.

Det skriver TV2 Nord.

- Umiddelbart ser det alvorligt ud med hensyn til cyklistens tilstand, og ambulancen er sendt afsted med politieskorte til sygehuset, siger Bruno Brix, vagtchef hos Nordjyllands Politi, til tv-stationen.

Af en eller anden grund skiftede bilen pludselig vognbane og ender med at køre frontalt og med høj hastighed ind i manden på cyklen.

TV2 Nord skriver, at en bilinspektør er sendt ud til stedet for undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.