To af landets bedste curlinghold, Team Lene Nielsen og Team Madeleine Dupont, slår sig sammen for at opnå et topresultat ved OL i 2018.
Det oplyser Dansk Curling Forbund i en pressemeddelelse.
De to hold har på skift repræsenteret Danmark ved internationale mesterskaber uden at nå til tops i de senere år.
Dette forår opnåede Team Lene Nielsen en ottendeplads ved VM i Canada.
Målet er nu at kvalificere det nye sammensmeltede hold til OL om to år i den sydkoreanske by PyeongChang.
Det danske hold består fremover af Lene Nielsen, Madeleine Dupont, Stephanie Risdal, Denise Dupont og Charlotte Clemmensen.
/ritzau/