Criminal Minds-stjerne udvider familien
Skuespiller Jennifer Love Hewitt bød onsdag sin lille ny søn velkommen til verden.
En højgravid Jennifer Love Hewitt lavede i maj en reklamekampagne for creme mod strækmærker fra Palmer.
En højgravid Jennifer Love Hewitt lavede i maj en reklamekampagne for creme mod strækmærker fra Palmer. Foto: Casey Rodgers/INVISION FOR PALMER'S


Bestialske mord og hæmningsløse psykopater står i kø, når Jennifer Love Hewitt demonstrer sine evner som kriminalefterforsker i den populære krimiserie "Criminal Minds".

Virkelighedens verden ser dog noget mere fredfyldt ud for den amerikanske skuespiller. Onsdag blev hun og hendes mand, skuespiller Brian Hallisay, forældre til en lille dreng. Det skriver magasinet People.

Den lille ny har allerede fået navnet Atticus James Hallisay. Parret, som i forvejen har datteren Autumn James på 18 måneder, har de sidste par året viet næsten al deres tid til familien.

For mens andre travle Hollywood-familier har diverse sundhedspersonale og professionelle børnepassere ansat, har familien Hewitt og Hallisay valgt at klare det hele selv.

- Vi har aldrig haft noget hjælp. Det har været virkelig interessant at få lov at gøre det hele selv, fortæller Jennifer Love Hewitt til magasinet.

Den 36-årige stjerne, der under sin graviditet blandt andet har lavet reklamekampagner for skønhedsprodukter til gravide, udelukker ikke tanken om flere børn. Faktisk vil hun helst bare være gravid hele tiden.

- Jeg har det allerbedst, når jeg er gravid, hvilket betyder, jeg sikkert skulle have omkring 18 børn - det sker ikke - men jeg føler mig virkelig godt tilpas, sagde hun til magasinet "American Baby" i april.

Jennifer Love Hewitt, der spiller FBI-agent Kate Callahan i 10. sæson af "Criminal Minds", har meldt ud, at hun ikke vender tilbage i en 11. sæson. Optagelserne til serien falder nemlig sammen med hendes planlagde barselsorlov.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.