Coster-Waldau og familien holder ferie i USA
Den anerkendte danske skuespiller får besøg af familien i USA, og så står den på velfortjent ferie.
Nikolaj Coster-Waldau kan glæde sig til ferie med familien.
Nikolaj Coster-Waldau kan glæde sig til ferie med familien. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto


Det er ikke meget, de får set hinanden, men når muligheden er der, så er den danske skuepiller Nikolaj Coster-Waldau og hans kone, Nukâka, gode til at nyde hinandens selskab.

Og i næste uge skal de gøre præcis det, når Coster-Waldaus kone sammen med parrets to børn, rejser til USA, hvor skuespilleren i øjeblikket er på arbejde.

- Vi flyver over til ham hele flokken og bliver i ti dages tid. Vi tyvstarter vinterferien lidt, fortæller Nukâka Coster-Waldau.

- Vi skal stå på ski et par dage i Salt Lake City, og så tager vi til Los Angeles bagefter, afslører hun.

Nukâka Coster-Waldau, der har grønlandske rødder, glæder sig.

- Det bliver rart med noget rigtig sne og bagefter lidt sommer, det er det jo for os, siger hun.

Når ferien slutter, får familien den travle skuespiller med hjem, men han er ellers i fuld gang med at promovere femte sæson af den populære tv-serie Game of Thrones, som han spiller med i.

- Han er ovre og lave noget presse på serien og der er vist også en prisuddeling, hvor de er nominerede, forklarer Nukâka Coster-Waldau.

Femte sæson af Game of Thrones har premiere til foråret og kan ses på HBO Nordic.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.