Efter de første exit-polls fra torsdagens folketingsvalg er tikket ind klokken 20, stiger spændingen yderligere et par grader nu på Christiansborg.
Også hos Socialdemokraterne, hvor finansminister Bjarne Corydon sammen med datteren Frida følger valgudsendelserne på tv.
- Det er meget nervepirrende, siger Bjarne Corydon til Avisen.dk og fortsætter:
- Det bliver rart, når det er overstået, og jeg synes, at statministeren har gjort et fantastisk stykke arbejde, siger S-profilen.
Han er mandsopdækket af sin datter, Frida, der i dagens anledning er iklædt en rød trøje. Efter en lang valgkamp, glæder hun sig også snart til, at valgræset er ovre.
- Jeg glæder mig til mere tid med far. I morgen skal vi enten fejre valget og ellers bare have tid til at lave ting med ham, siger finansministerens datter.