Connie Hedegaard kritiserer Venstres slækkede klimamål
Dårlig timing og dårligt signal så kort tid før klimatopmødet i Paris, siger ekskommissær om sænkede klimamål.


Nu går også en af de tunge stemmer i den internationale klimadebat i rette med Venstre-regeringens beslutning om at sænke Danmarks klimamål kort inden klimatopmødet COP21 i Paris.

Timingen er ikke ligefrem "supergod", fastslår tidligere klimaminister og EU-klimakommissær Connie Hedegaard over for Ritzau.

Ifølge klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt vil Venstre svække målet i den tidligere regerings klimalov. Den siger, at Danmark i 2020 skal sænke CO2-udslippet med 40 procent fra 1990-niveau. Men 37 procent er nok, meldte Lilleholt onsdag.

Ifølge Hedegaard kan man altid diskutere procenten, der i 2014 blev fastsat i SR-regeringens klimalov med støtte fra SF, Enhedslisten og De Konservative.

- Men timingen er ikke god for et af verdens mest ambitiøse lande. Men lad os nu se, om de har flertal for det. Jeg kan læse mig til, at den konservative klimaordfører - med opbakning i folketingsgruppen - siger, at det vil de ikke være med til, siger Hedegaard.

- Det vil sige, at flertallet bag klimaloven og de 40 procents CO2-reduktion i 2020 lader til at være intakt, tilføjer hun.

Lars Chr. Lilleholt finder det for dyrt for erhvervslivet at skære CO2-udledningen 40 procent. Han er tilfreds med tiltagene i det gældende energiforlig, som i sig selv vil sikre 37 procents reduktion.

Connie Hedegaard kalder det "et problematisk signal" at meddele, at Danmark i 2015 allerede har tilrettelagt alle politikker, der skal sættes i værk frem mod 2020.

Det er i strid med det, som Danmark og EU vil sige til resten af verden - nemlig, at vedtagelserne på Paris-topmødet i december 2015 ikke er endemålet.

- Det går lidt imod ånden omkring Paris-mødet. Fortællingen vil jo være, at alle lande hele tiden skal overveje, om der er nye måder at gøre tingene på, om der er nye sektorer, hvor vi kan gøre mere, eller nye teknologier, der kan hjælpe os.

De fleste venter, at FN-mødet i Paris ender med et skelet til en international aftale, som de følgende år skal udbygges og skærpes i takt med teknologiske landvindinger og ny videnskabelig viden.

- Dér synes jeg, at argumentationen ikke er så "spot-on", når man siger, at vi her i 2015 har gjort det, som vi mener, vi skal gøre frem mod 2020. Der kunne jo komme nye muligheder, som man da ikke skal lukke døren for, siger Hedegaard.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.