Colombia fejrede mandag den første fredsdag i 52 år med landets største oprørsgruppe Farc, som har erklæret våbnene nedlagt fra midnat (klokken 05.00) dansk tid.
Aftalen bringer en af verdens længst varende konflikter til en afslutning.
- Aldrig igen skal forældre begrave deres sønner og døtre, fordi de er dræbt i krigen, siger Farc-lederen Rodrigo Londono, som også er kendt som Timoleon Jimenez eller Timochenko.
Colombias præsident, Juan Manuel Santos, underskrev tidligere et dekret, som befalede militæret at indstille alle operationer mod Farc.
Udviklingen i Colombia afhænger nu meget af en folkeafstemning om fredsaftalen i oktober og efterfølgende forhandlinger om fremtiden for både præsident Santos Farc oprørsbevægelsen.
Farc har tidligere erklæret våbenhvile, men det er første gang, at både den colombianske stat og Farc har forpligtet sig til en definitiv afslutning på de mange årtiers kampe.
Konflikten mellem Farc og regeringen har kostet omkring 260.000 personer livet, mens 45.000 er forsvundet.
Santos talte søndag til kongressen om våbenhvilen, der er kommet i stand efter næsten fire års forhandlinger i Cuba.
Når aftalen træder i kraft, vil Farc begynde at flytte sine krigere fra deres skjul i jungler og bjerge til lejre, som FN får ansvar for.
Her skal soldaterne ifølge aftalen aflevere deres våben og sluses ind i samfundet.
Ifølge fredsaftalen vil Farc få sæder i kongressen uden stemmeret indtil 2018. Farc kan desuden deltage i valg.
Derefter skal de 7000 tidligere oprørere ud og høste stemmer som alle andre partier, siger Santos.
Den historiske aftale er blevet lovprist af både USA, FN og EU.
/ritzau/Reuters