Colin Powell brugte ligesom Hillary privat mailkonto
Hillary Clinton har fået kritik for at have brugt privat mailkonto som minister, men hun var ikke alene.
Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton har fået hård kritik for at have brugt sin private mailkonto til officielle korrespondancer, da hun fungerede som USA's udenrigsminister. Der er tidligere blevet spekuleret i, om sagen kan koste Clinton muligheden for at blive landets næste præsident.
Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton har fået hård kritik for at have brugt sin private mailkonto til officielle korrespondancer, da hun fungerede som USA's udenrigsminister. Der er tidligere blevet spekuleret i, om sagen kan koste Clinton muligheden for at blive landets næste præsident. Foto: Matt Rourke/AP


USA's tidligere udenrigsminister Colin Powell brugte sin private e-mailkonto til at modtage hemmeligt stemplede dokumenter, siger et undersøgelsesudvalg i Kongressen.

Det samme gælder flere højtstående medarbejdere tæt på Condoleezza Rice, som i sin tid overtog udenrigsministerposten efter Powell. Både Powell og Rice er republikanerne, og de var begge med i administrationen under George W. Bush.

Afsløringerne har betydning for sagen omkring Hillary Clintons omstridte brug af sin private mailkonto, da hun var udenrigsminister.

Clinton har fået hård kritik for at have brugt sin private mailkonto til officielle korrespondancer, da hun fungerede som USA's udenrigsminister.

Mailkontoen var knyttet til en server i hendes hjem.

- Dette er blevet opdaget af overinspektøren i USA's udenrigsministerium, oplyser demokraten Elijah Cummings, som leder kongresudvalget.

Overinspektøren har undersøgt e-mail-praksissen hos fem tidligere udenrigsministre for at få belyst, hvor usædvanligt det var, at Hillary Clinton havde fortrolige mails liggende på sin usikrede private hjemmecomputer.

I august sidste år udleverede Hillary Clinton et USB-stik og en server med kopier af sine e-mails til FBI.

I juli 2015 oplyste generalinspektøren for efterretningstjenesterne, Charles McCullough, til Kongressen, at der var fundet fire e-mails fra Hillary Clintons konto med informationer, som var klassificerede.

Der er tidligere blevet spekuleret i, om sagen kan koste Clinton muligheden for at blive landets næste præsident.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.