Citys Yaya Touré er Afrikas bedste
Manchester City-spilleren fejede endnu en gang konkurrenterne til side i kampen om at være bedst i Afrika.
Yaya Touré (tv.) er igen blevet kåret som Afrikas bedste fodboldspiller.
Yaya Touré (tv.) er igen blevet kåret som Afrikas bedste fodboldspiller. Foto: Jon Super/AP


Manchester Citys Yaya Toure er for fjerde år i træk blevet kåret som årets spiller i Afrika.

Den 31-årige midtbanespiller fra Elfenbenskysten vandt foran angriberen Pierre-Emerick Aubameyang fra Gabon, der spiller for Dortmund.

Den nigerianske målmand Vincent Enyeama fra Lille blev nummer tre.

Yaya Touré er sammen med Samuel Eto'o fra Cameroun den eneste, der har vundet hæderen fire gange.

Eto'o vandt dog ikke sine titler fire år i træk.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.