USA's næststørste tobakfirma Reynolds American Inc., der blandt andet står bag mærket Camel, har netop besluttet, at medarbejderne skal gøres røgfrie fra næste år. Det skriver Huffington Post.
Forbuddet gælder almindelige cigeretter, cigarer og piber og kommer til at omfatte receptionen, kontorerne, konferencelokalerne, gange og elevatorer.
Kantinen og fitness-centeret er det eneste sted, hvor forbuddet i forvejen gælder.
"Vi mener, det er det rigtige tidspunkt at lave forbudet, fordi en opdatering af vores ryge-politik bedre kan imødekomme både rygere og ikke rygere, medarbejdere såvel som gæster, der besøger vores faciliteter," fortæller talsmand for firmaet David Howard.
Andelen af medarbejdere i firmaet der ryger, er på nogenlunde linje med resten af USA's befolkning.
Ifølge Center of Disease and Prevention, er 18% af den amerikanske befolkning rygere.
Kilde: Huffingtonpost.com