Christopher røber babydrømme efter graviditetsrygter
Sangstjernen Christopher vil gerne være far en dag, men det skal ikke være lige nu, fortæller han.
Christopher og modellen Cecilie Haugaard har dannet par i over to år, men der kommer altså til at gå mere tid end det, før de to skal have børn.
Christopher og modellen Cecilie Haugaard har dannet par i over to år, men der kommer altså til at gå mere tid end det, før de to skal have børn. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix


For nylig drog sangfuglen Christopher til Grønland for at spille koncert for sine grønlandske fans. Med på turen havde han sin kæreste, modellen Cecilie Haugaard.

Som altid, når kendisparret rejser sammen, blev deres Instagram-konto flittigt opdateret. Et enkelt billede fra Grønland fik dog popsangerens fanskare til at flyve til tasterne.

Flere fans mente nemlig, at modellen Cecilie Haugaard så gravid ud på billedet, fordi hendes tykke vinterjakke stod åben.

- Det var virkelig sjovt, at de synes det, fortæller en grinende Christopher efter sin optræden til fredagens Vild med dans.

- Det er virkelig dejligt, at de følger så meget med, og at bare fordi hun tager en tyk jakke på, så tror fansene, at hun venter trillinger, fortsætter han.

Cecilie Haugaard tog da også tråden op fra de mange fans og lagde et billede op på det sociale medie, hvor hun i et hashtag skriver:

- Vinterjakken er lidt tyk.

Christopher kan berolige nysgerrige fans med, at han ikke skal være far lige foreløbigt, selv om han har kastet sig over en børnevenlig genre som stemmen til trolden Kvist i børnefilmen "Trolls".

Men bare fordi, han ikke skal være far lige nu, betyder det ikke, at det ikke kommer til at ske senere.

- Selvfølgelig skal jeg da være far med 100 kilometer i timen. Det skal jeg helt sikkert, men det skal bare ikke være lige nu, fortæller han.

Christopher Nissen og Cecilie Haugaard har dannet par i lidt over to år, men parret slår fast, at de ikke skal være forældre lige foreløbigt.

Se billedet, der skabte graviditetsrygter lige her: https://www.instagram.com/p/BLWv7kABxAD/?taken-by=christophermusiccom

Se billedet med Cecilie Haugaards kommentar til graviditetsrygterne her: https://www.instagram.com/p/BLdDUZTAvuJ/?taken-by=cillemouse

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.