Christopher fik smilene frem i krisen
Den danske sanger Christopher bragte flere smil frem, da han besøgte børnene i en flygtningelejr.
Christopher er netop hjemvendt fra en rejse til Libanon, hvor han blandt andet besøgte en flygtningelejr sammen med skuespilleren Nikolaj Lie Kaas.
Christopher er netop hjemvendt fra en rejse til Libanon, hvor han blandt andet besøgte en flygtningelejr sammen med skuespilleren Nikolaj Lie Kaas. Foto: Olufson Jonas/Free


Det er hård kost at tilbringe sin barndom i en flygtningelejr.

De hårde oplevelser og trange vilkår betyder dog ikke, at børnene ikke kan trække på smilebåndene.

Det oplevede den danske popsanger Christopher, som netop har mødt et udpluk af de børn, som er flygtet fra krigen i Syrien, da han besøgte en flygtningelejr i Libanon.

Det kan man blandt andet se på sangerens Instagram-profil, hvor han i løbet af de seneste dage har lagt videoer op, hvor han bringer et smil frem på børnenes læber.

"Told You So"-kunstneren viser nemlig børnene, hvordan man bruger nogle af de effekter, som mediet Snapchat tilbyder.

- På trods af de mildest talt elendige forhold er der stadig plads til smil, skriver Christopher til sin ene video på Instagram.

Hitmageren er netop hjemvendt fra en rejse til Libanon, som han besøgte med skuespilleren Nikolaj Lie Kaas.

Rejsen til det mellemøstlige land er foregået i samarbejde med velgørenhedsorganisationen Red Barnet, hvor formålet er at skabe opmærksom om den humanitære krise, der udspiller sig i området.

Se Christophers to Instagram-videoer her:

https://www.instagram.com/p/BJK2iDNhxkh/?taken-by=christophermusiccom

https://www.instagram.com/p/BJK3BVYht6x/?taken-by=christophermusiccom

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.