Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Christianitterne får papir på staden

Fonden Fristaden Christiania overtager noget af bydelen.

1. juli 2012 kl. 16:29 (opdateret kl. 16:46)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Staten sælger i alt fonden 7,3 hektar af Christianias 32 hektar.
Staten sælger i alt fonden 7,3 hektar af Christianias 32 hektar. Foto: Symac / Creative Commons Attribution ShareAlike 1.0 / Wikimedia
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Efter flere års forhandling mellem staten og Christiania, overtager Fonden Fristaden Christiania nu en stor del af bydelen, der gennem flere år har været både elsket og hadet.

Den officielle overdragelse sker på Christiania klokken 18.00 søndag den 1. juli, hvor klima-, energi-, og bygningsminister, Martin Lidegaard, vil sige et par ord.

- Jeg vil først og fremmest sige et stort tillykke til Christiania, for det er jo en historisk dag både for fristaden, København og Danmark, siger han til Ritzau.

- Vi slutter fyrre års tovtrækkeri og kamp mellem Christiania og staten, og vi kan åbne et nyt kapitel, som jeg tror, bliver til stor gavn og glæde for både Christiania og det danske samfund, uddyber han.

Han håber, at bydelen vil udgøre et alternativ til det, der er almindeligt i Danmark.

- Nu får vi mulighed for at udvikle alt det gode, der er på Christiania, og give alle de gode kræfter på Christiania frit løb, siger Lidegaard.

- Omvendt er det også mit håb, at vi får lov til at bekæmpe de ting, vi ikke kan lide på Christiania. Især den organiserede kriminalitet. Det, tror jeg, at vi får lettere ved at bekæmpe med den aftale, vi fejrer i dag, tilføjer ministeren.

Fonden betaler i dag 51,8 millioner kroner ud af de 85,4 millioner kroner, der udgør Christianias salgspris. Derudover skal fonden betale en årlig leje på 5,3 millioner kroner, der indfases over en treårlig periode.

Staten sælger i alt fonden 7,3 hektar af Christianias 32 hektar.

Fonden bliver derved både ejere og lejere af flere af fristadens bygninger, og får samtidig retten til at opføre nybyggeri på Christiania. Til gengæld skal fonden sikre, at bygningerne og volden, som staten stadig ejer, holdes ved lige.

/ritzau/

Læs også: Nøgen tv-mand jagtet ud af Christiania

Læs også: Prins Henrik ejer nu en del af Christiania

Læs også: Amerikansk turist stukket ned på Christiania

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites