Christian i retten med principiel sag: Hvis vi taber, får det også betydning for DIG!
Retten i Helsingør kører i dag og i morgen en historisk retssag om gensidig forsørgelsespligt for samlevende.
- Hvem fanden finder på at ændre fortolkningen af grundlovteksten efter 37 år, til noget der for øvrigt blev så administrativt svært og  fejlbehæftet, at det kollapsede efter 10 måneder? siger Christian Danvill.
- Hvem fanden finder på at ændre fortolkningen af grundlovteksten efter 37 år, til noget der for øvrigt blev så administrativt svært og fejlbehæftet, at det kollapsede efter 10 måneder? siger Christian Danvill. Foto: Privat


Er det i strid med Grundloven, at staten pålægger dig at forsørge andre end dine børn og din ægtefælle?

Det afgør Retten i Helsingør i dag og i morgen i en opsigtsvækkende retssag mellem tre kærestepar og Beskæftigelsesministeriet og de tre pars hjemkommuner, Herning, Favrskov og Gribskov.

Sagen drejer sig om loven om gensidig forsørgelsespligt for ugifte samlevende par. Den blev indført i 2014 og betød, at samlevende skulle forsørge hinanden, hvis den ene af dem kom på kontanthjælp. 

Det har betydning for alle

- 80 procent af befolkningen er slet ikke i kontakt med kontanthjælpssystemet. Men sagen har også betydning for dem. For hvis det er op til politikerne at bestemme, hvem der har pligt til at forsørge hvem, så kan man indføre brugerbetaling på alt. Plejehjem til forældre eller uddannelse til voksne børn, siger Christian Danvill. 

Han er talsmand for Søgsmålsgruppen af Samlivsramte og Facebook-gruppen Nej tak til Gensidig Forsørgelsespligt.

Det er over tre år siden, at han var med til at starte sagen om, at det var brud på Grundloven, da kontanthjælpsreformen pålagde kærestepar at forsørge hinanden.

I dag sidder Christian Danvill på en af de forreste rækker i Retten i Helsingør. Han har de seneste tre år brugt mange timer på at forberede sig på sit kontor i lejligheden på Østerbro med to store skærme, hvor han fremadbøjet læser linjerne med de store bogstaver med en lup.

Tre par skal vidne om den måde, de blev ramt af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende

Den gensidige forsørgelsespligt blev indført 1. januar 2014 af Socialdemokratiet, SF, Radikale, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative og betød, at samlevende skulle forsørge hinanden, hvis den ene af dem kom på kontanthjælp. 

Dengang blev det skønnet, at 12.000 lønmodtagere blev pålagt at forsørge deres samlever, men der findes ikke tal for, hvor mange, der blev omfattet af loven i de to år, loven fungerede.

Kontanthjælpsmodtagere mistede retten til kontanthjælp helt eller delvist, hvis deres samlever havde indtægt eller formue større end de tilsammen ville have fået på kontanthjælp.

På kontanthjælp i 20 år

Christian Danvill har selv været på kontanthjælp i over 20 år i Københavns Kommune og har fortalt sin historie i blandt andet Avisen.dk. Han har dårligt syn, men har aldrig kunnet få afsluttet sin sag. Han og kæresten Helle blev også omfattet af den gensidige forsørgelsespligt.

I marts 2014 skulle Helle svare kommunen på, om hun havde blandt andet opsparing, smykker eller bil, fordi hun blev pålagt at forsørge sin samlever.

- Det er smykkeloven om igen. Staten går helt ind i klædeskabet for finde smykker og modregner i lønmodtagerens feriepenge for at finansiere udredningen af syge borgeres sager, siger Christian Danvill. 

Kammeradvokaten forsvarer de tre kommuner og Beskæftigelsesministeriet. Kammeradvokaten skriver til Retten i Helsingør i sit svar til anklagerne fra parrene, at han mener, Grundloven overlader det til lovgivningsmagten nærmere at regulere, hvem der har forsørgelsespligt i forhold til hvem.

Kammeradvokaten mener derfor ikke, at den gensidige forsørgelsespligt var i strid med Grundloven.

Mette Frederiksen sagde i 2013, at hun ønskede at ligestille de moderne samlivsformer, fordi mange i dag lever papirløst sammen. Derfor er det skævt, at ægtepar skal forsørge hinanden, mens samlevende ikke skal.

Grove fejl

Men for Christian Danvill er der slet ikke tage om en ligestilling. For forsørgerpligten for de samlevende kom uden rettigheder og retssikkerhed, som man kender fra ægteskabets retsvirkning.

- Man kunne ikke bruge hinandens fradrag, og det var nærmest et trekantsdrama mellem staten, kontanthjælpsmodtageren og lønmodtageren. Lønmodtageren var forpligtet til at dele sine værdier med  kontanthjælpsmodtageren, mens kontanthjælpsmodtageren ikke var forpligtet den anden vej og bare kunne gå fra forholdet uden at skulle dele, siger han.

Det er sket tusinder af grove sagsbehandligsfejl ved indførelsen af loven, så kommunerne har betalt langt over 51 millioner kroner tilbage de seneste år og er ikke færdige endnu. 

Et paradoks

Christian Danvill peger på paradokset i, at det var lønmodtagerne, der skulle betale for kontanthjælpsmodtagerens forsørgelse. Mens de 51 millioner kroner, der indtil videre er betalt tilbage på grund af grove fejl i sagsbehandlingen i kommunerne, alle er sendt retur til kontanthjælpsmodtageren. Ikke lønmodtageren.

- Så det er en afgift og ikke en ligestilling af ægteskab og samliv, hvor man investerer i hinanden og deler ved ægteskabets ophør, siger Christian Danvill.

I 2002 blev en tidligere en anden version at forsørgelsespligt for samlevende på starthjælp droppet efter kun tre måneder, da den var i strid med Grundloven.

Da tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremlagde sit forslag til en kontanthjælpsreform i februar 2013 var der også problemer med fortolkningen af Grundloven.

Dengang lå der på Folketingets hjemmeside en fortolket udgave af Grundloven, hvor højesteretsdommer og professor, dr. jur. Jens Peter Christensen skrev, at  "Et par, der lever sammen uden at være gift, har ikke pligt til at forsørge hinanden."

Beskæftigelsesministeriet meddelte dengang Jyllands-posten, at ministeriet havde en arbejdsgruppe, der så på sagen om Grundloven.

Fire måneder senere blev reformen vedtaget af et bredt flertal i Folketinget og med den gensidige forsørgelsespligt.

"Hvem faen finder på at ændre det?"

I den kommenterede udgaven af Grundloven fra 2015, der nu ligger på Folketingets hjemmeside, står der i stedet om samme afsnit af Grundloven, at man først og fremmest skal forsørge sig selv via arbejde eller formue, før man får hjælp af det offentlige. ”Men der kan også være tale om, at andre har en forsørgelsespligt.”

- Hvem fanden finder på at ændre fortolkningen af grundlovteksten efter 37 år til noget, der for øvrigt blev så administrativt svært og  fejlbehæftet, at det kollapsede efter 10 måneder? siger Christian Danvill.

Den gensidige forsørgelsespligt blev afskaffet sidste år som del af en finanslovsaftale med SF og Enhedslisten. Inden da havde den fået hårdkritik for at betyde, at mange familier gik i opløsning, og kommunerne begik store af fejl i sagsbehandlingen.  

Nuværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har meldt ud, at Venstre-regeringen går ind for at genindføre forsørgelsespligt for samlevende. Også Liberal Alliance og Konservative er positive.

Selv kom Christian Danvill ud af kontanthjælpssystemet. Dagen efter den gensige forsørgelsespligt blev afskaffet, 31. januar 2015, blev han flyttet i ressourceforløb, der hele tiden havde været uden forsørgelsespligt. Det mener han ikke er et tilfælde. 

- Ved at fastholde borgeren på kontanthjælp, kunne man opnå besparelsen ved at vedkommende blev forsørget af lønmodtageren. Hvis borgeren blev flyttet over på anden ordning, ophørte forsørgerpligten og dermed besparelsen. Retssikkerhed for borgeren og lønmodtageren var ude på et skråplan, siger han. 

Avisen.dk følger sagen fra retten i Helsingør i dag og i morgen. 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.