Den populære ernæringsekspert Christian Bitz skal i retten.
Keramikvirksomheden K.H. Würtz anklager ham nemlig for at kopiere deres keramikstel, skriver Se og Hør.
Og det er tilsyneladende ikke, hvilket som helst stel, Christian Bitz er anklaget for at kopiere. Ifølge Se og Hør ligner Christian Bitz' stel rigtig meget et stel, som blandt andet er blevet anvendt på den prisvindende restaurant Noma.
I påstanden om kopieringen fremgår det ifølge Se og Hør, at K.H. Würtz i vinteren 2015 havde besøg af Christian Bitz, som ville høre om fremstillingsprocessen.
Siden begyndelsen af 2016 har Christian Bitz lagt navn til webshoppen bitzshop.dk, som forhandler en serie af keramik og tallerkener, som bliver produceret hos en af K.H. Würtz’ konkurrenter.
Christian Bitz hævder ifølge Se og Hør, at det er ham selv og kæresten Lisette Bernhoft, som har stået for designet.