Chris Brown får fælles forældremyndighed
Den 26-årige rapper har været i retten for at sikre sig fælles forældremyndighed over datteren Royalty.
Chris Brown skal dele forældremyndigheden med Nia Guzman 50-50, så de hver har datteren fire dage i træk.
Chris Brown skal dele forældremyndigheden med Nia Guzman 50-50, så de hver har datteren fire dage i træk. Foto: Richard Shotwell/RICHARD SHOTWELL/INVISION/AP


Chris Brown kender de amerikanske retslokaler godt, og nu har han igen været en tur i retten. Denne gang har rapperen dog ikke slået nogen, derimod har han kæmpet for at få fælles forældremyndighed over sin datter, Royalty.

Og det var en lettet Chris Brown, der fredag kunne træde ud af retslokalet. Han fik nemlig medhold og har nu sammen med datterens mor, Nia Guzman, fælles forældremyndighed over deres et-årige datter. Det bekræfter underholdningsmediet E! efterfølgende.

32-årige Nia Guzman gik ellers i retten med håb om at beholde den fulde forældremyndighed, og angiveligt også et børnebidrag på 15.000 dollar om måneden.

- Nogle mænd på min alder løber fra deres ansvar som fædre. Jeg tager mit. Det er bare ærgerligt, at nogle kvinder bruger børn som en mad-billet, tweetede "With You"-sangeren som respons.

Efter retssagen kunne Chris Brown ånde lettet op. Ud over at dele forældremyndigheden, så de to parter har datteren Royalty fire dage i træk hver, skal han betale et børnebidrag på 2500 dollar om måneden, hvilket er lidt over 16.000 danske kroner.

Se Chris Browns tweet her: https://twitter.com/chrisbrown/status/629516316085387264

Og en glad Chris Brown efter retssagen: https://instagram.com/p/7fxh85vpaf/?taken-by=chrisbrownofficial

Se Chris Brown med datteren Royalty her: https://instagram.com/p/7TrlYKPpXy/?taken-by=chrisbrownofficial

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.