Hvis det står til regeringen, skal vores strøm i høj grad være meget grønnere.
Derfor har regeringen med klima- og energiminister, Martin Lidegaard (R) i spidsen, anbefalet, at der bliver bygget to havmølleparker herhjemme før 2020.
Sidegevinsten er to gange 10.000 grønne job, som Danmark har så hårdt brug for.
Problemet er bare, at en stor del af vind-arbejdspladserne sagtens kan ende på den anden side af Vesterhavet hos vores britiske naboer.
"Hvis projektet først skal realiseres efter 2015, kan Vestas meget vel få havmølleparken i sin ordrebog. På det tidspunkt er virksomheden nemlig klar med en ny mølle, der kan overhale Siemens indenom," siger analytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.
Han uddyber:
"Det vil få den konsekvens, at havmøllerne vil blive bygget på Vestas fabrikker i Storbritannien. Det skriver vindmølleproducenten selv i det regnskab, der kom på gaden i den her uge."
Minister erkender tab af job
Klima- og energiministeren erkender, at analytikeren til dels har ret. Ifølge ministeriets beregninger udgør selve produktionen af havmøller mellem en tredjedel og halvdelen af de arbejdspladser, der bliver genereret, når en havmøllepark skal rejses.
|
Den ene havmøllepark skal ligge på Kriegers Flak i Østersøen. Den anden er ikke placeret, men Venstre har foreslået Horns Rev ud for Esbjerg |
Martin Lidegaard ved, at netop denne del af arbejds-pladserne kan ende på fabrikker i udlandet, men han mener, at de resterende job vil skabe grøn vækst herhjemme.
Reaktion
Klimaminister Martin Lidegaard afviser, at grønne jobs er rent bluff
Lover danske job
De to havmølleparker er en del af den energipakke, som regeringen lige nu forhandler med oppositionen om. Og det er ikke småting, de snakker om: Tilsammen skal de to parker lave strøm til 1.200.000 husstandes årlige elforbrug.
Jacob Pedersen har indsigt i, hvad der sker på det globale vindmøllemarked lige nu. Ifølge ham er det mest sandsynligt, at enten Vestas eller Siemens Wind Power vinder ordren.[pagebreak]
"De to producenter er de største spillere i branchen i øjeblikket. De har med andre ord flere muskler, end andre fabrikanter af havmøller har, når en eller flere statslige projekter skal realiseres," siger han.
Hvis det er Siemens Wind Power, der vinder kapløbet, er der ifølge producenten selv større chance for danske job.
"Vingerne vil blive fremstillet i Aalborg. Turbinerne vil blive produceret i Brande. Vi er ved at etablere en fabrik i Storbritannien, men den står først færdig i 2015 og skal primært tage sig af vores britiske offshore-projekter," lover Rasmus Windfeld, der er pressechef i Siemens.
Tyskerne truer
Hvis det ikke bliver ansatte på Vestas eller Siemens Wind Power, der skal fremstille og samle møllerne, ser analytikeren et tredje scenarie for sig.
REpower, der er en tysk vindmølleproducent, kan overraske og vinde ordren på havmøllerne.
"Det er ikke så sandsynligt, fordi firmaet ikke har den samme ekspertise som Siemens og Vestas. Men hvis firmaet alligevel bliver valgt på for eksempel en billigere pris, vil møllerne blive produceret i Tyskland eller Indien," forklarer Jacob Pedersen fra Sydbank.
2020 er deadline
Hvis det står til regeringen, skal de to havmølleparker være brugbare senest i 2020.
Beregninger fra Klima- og Energiministeriet viser, at de nye hav- og landmøller vil genere så meget strøm, at elproduktionen fra vind vil være dobbelt så stor som i 2010.
"I et vindmæssigt normal-år (forventes elproduktionen, red.) at udgøre 52 procent af elforbruget," skriver ministeriet i et fakta-ark.
I et notat fra Energistyrelsen byggeriet af en kommende havvindmøllepark ved Anholt, står der, at selvom næsten alle havmøller i øjeblikket produceres i Danmark på Siemens og Vestas, så kan selve produktionen ende i udlandet.
Ordlyden i notatet fra sommeren 2010 er:
"En bygherre på Anholt Havmøllepark kan vælge at benytte en mindre afprøvet havmølle af udenlandsk oprindelse."
Det samme gør sig gældende for de to projekter, som regeringen planlægger, fordi de skal i udbud.