Chimpanse har levet uden fødder i to år
Chimpansen Max har mistet begge sine fødder i snarer, som lokale jægere i Uganda sætter ud for at fange små antiloper. Op mod halvdelen af chimpanserne i Max’ nationalpark er invalideret eller skadet af snarer
Chimpansen Max er en af de uheldige, der er gået i fælden.
Chimpansen Max er en af de uheldige, der er gået i fælden. Foto: Ronan Donovan/Kibale Snare Removal Program


Inden Max fyldte otte år, havde han mistet begge sine fødder. Chimpansen, som lever i Kibale Nationalpark i Uganda, blev ad to omgange fanget i en af de tusindvis af snarer, som lokale jægere sætter ud i nationalparken.

Snarer er fælder, som består af snor eller wire, og de æder sig gradvist ind i kødet på dyr, som panisk forsøger at komme fri af dem. I dag sidder der kun to stumper for enden af Max' ben.

Se flere billeder af Max’ og andre uheldige chimpanser: Billedgalleri på Videnskab.dk

»Max har levet uden fødder i næsten 10 år. Det er utroligt, at han overhovedet er overlevet. Man ser ham altid i periferien af gruppen af chimpanser, og når de rejser, er han altid bag efter de andre chimpanser,« siger Jessica Hartel, som er postdoc ved Aarhus Universitet.

I sin forskning undersøger hun, hvordan det påvirker chimpansernes liv at blive skadet af snarer, og samtidig er hun leder af 'Kibale Snare Removal Program', som arbejder på at fjerne snarerne fra Kibale Nationalpark.

Læs også hos Videnskab.dk: Lille hund har forbløffende stor klitoris

Arbejdet med at fjerne snarerne er imidlertid langt fra ligetil. Ifølge Jessica Hartel er der konstant omkring 15.000 snarer i Kibales skove, og selvom snarerne typisk er tiltænkt mindre dyr, bliver mange chimpanser fanget i de primitive fælder.

»Man anslår, at omkring en tredjedel af chimpanserne i Uganda er skadet af snarer. Men jeg tror, at problemet er større, i hvert fald i Kibale nationalpark. Vores kollegaer har sat kameraer op i skovene, og der kan vi se, at omkring halvdelen af de vilde chimpanser har skader fra snarer. Det er virkelig skræmmende,« siger Jessica Hartel, som kalder snarerne for skovenes svar på landminer.

Læs også hos Videnskab.dk: Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter

Under sit feltarbejde i skovene i Kibale Nationalpark har hun også selv prøvet at blive fanget af snarer, der ligesom landminerne kan være svær at få øje på.

»Det gør ondt, men som mennesker har vi den fordel, at vi kan pille snoren af. Chimpanser og andre dyr går derimod i panik og forsøger at trække sig fri. Men for hver gang, de forsøger at hive sig fri, strammer de snaren. Vi ser ofte, at snaren har boret sig dybt ind i kødet og stopper for blodcirkulationen. Og til sidst falder fingeren, foden eller hånden af,« fortæller Jessica Hartel.

Læs også hos Videnskab.dk: Elefant taler menneske-sprog

På Københavns Universitet har adjunkt Martin Reinhardt Nielsen også forsket i jagt og krybskytteri i en række afrikanske lande. Han er enig i, at snarer er et stort og udbredt problem for det lokale dyreliv.

»Nogle steder er jorden oversået med fælder – der er nærmest ikke et rottehul, uden at man ser en fælde.«

»Det er typisk fattige lokale, som sætter fælderne for at fange små antiloper og for at få noget at spise. Men det er meget almindeligt, at større primater som chimpanser også bliver fanget. Modsat antiloperne er de typisk så store og stærke, at de kan rive sig løs af snaren og overleve. Men de får store sår, og nogle mister måske en hånd eller en fod.«

Læs også hos Videnskab.dk: Hør en hval tale som et menneske

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.