Chikaneret i lufthavn: Sådan blev Johanne Schmidt og Leila Stockmarr behandlet
Johanne Schmidt-Nielsen og Leila Stockmarr blev placeret i højeste sikkerhedskategori og måtte i gennem 3 sikkerhedstjek i Israelsk lufthavn.
Johanne Schmidt-Nielsen blev udsat for et ekstremt sikkerhedstjek i den israelseke Ben Gurion-lufthavn
Johanne Schmidt-Nielsen blev udsat for et ekstremt sikkerhedstjek i den israelseke Ben Gurion-lufthavn Foto: Thomas Lekfeldt (Scanpix)


Folketingspolitiker Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og rådgiver for Alternativet Leila Stockmarr blev følt under tøjet, fik rodet deres tasker i gennem og Leila Stockmarr fik konfiskeret en af folketingets computere, da de skulle igennem Ben Gurion-lufthavnen i Israel i går.

- Man kan sige at det var en ekstrem version af et normalt sikkerhedstjek, fortæller Leila Stockmarr, der også har skrevet en ph.d.-afhandling om den israelske sikkerhedsindustri.

Hun har ofte rejst til og fra Israel og været i de omstridte palæstinensiske områder. Hun er derfor vant til sikkerhedstjekkene i den israelske lufthavn.

Tjekket inden lufthavnen

Johanne Schmidt-Nielsen og Leila Stockmarr var på vej hjem efter at have deltaget i Palestine Marathon, da de skulle flyve fra lufthavnen.

Allerede inden de kom indenfor i lufthavnen blev de holdt tilbage. Uden for lufthavnen fik de scannet deres bagage, før de måtte komme indenfor:

- Vi blev holdt til side, muligvis fordi vi kørte med en palæstinensisk taxachauffør, forklarer Leila Stockmarr til Avisen.dk.

Højeste sikkerhedskategori

Da de to kvinder var kommet ind i lufthavnen kom det næste sikkerhedstjek. Her blev de udsat for et forhør. De israelske sikkerhedsvagter spurgte, hvem de kendte i de palæstinensiske områder, og hvem de havde mødt der.

- De virker, som om de ikke forstår, hvad man vil i de palæstinensiske områder, siger Leila Stockmarr.

Bagefter satte sikkerhedsvagterne et label på de to kvinders pas. På det var et nummer, som Leila Stockmarr genkendte. De to danskere havde fået nummeret 6, der angav at de var i den højeste sikkerhedskategori, som lufthavnen betragter som den største trussel. 

Følt under tøjet

- Ved tredje tjek begynder de at tømme og nøje undersøge indholdet af vores tasker og undersøge mig under tøjet bag et forhæng, beskriver Leila Stockmarr.

I Leila Stockmarrs bagage har hun en af folketingets computere, da hun udover at løbe i Palestine Marathon havde været på arbejdstur med Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordqvist. De israelske sikkerhedsvagter begynder at kredse om computeren. 

- De siger, at der er nogle sikkerhedsindikationer, så de er nødt til konfiskere den, forklarer Leila Stockmarr.

Hun ved ikke med sikkerhed hvorfor, men har en fornemmelse af, at sikkerhedsvagterne ved, hvem hun er, på grund af hendes forskning og tidligere rejser i landet. 

Sendt hjem uden computer

- Vi siger fra, da de vil tage computeren, forklarer Leila Stockmarr.

Derefter udspiller sig en scene, hvor de to danskere forsøger at få fat på computeren igen. De israelske sikkerhedsvagter har også taget Johanne Schmidt-Nielsens mobiltelefon, men den får hun på dette tidspunkt fat i igen. Politikeren forsøger at ringe til den danske ambassade, men kan ikke komme igennem. Ambassaden ringer desværre først tilbage, efter de to danskere er kommet i gennem sikkerhedskontrollen.

Leila Stockmarr beskriver det som et kaos, der varer lidt over en time. De to danskere forsøger at forklare vagterne, at computeren har vigtige og følsomme oplysninger fra det danske folketing:

- Det ignorerer de og sender os til sidst videre med sådan en lost-and-found-slip, som jeg skal indlevere i Kastrup Lufthavn, som om computeren bare er blevet væk, siger Leila Stockmarr, der har fået at vide, at israelerne vil eftersende computeren.

"Det er chikane"

Leila Stockmarr har ofte blandet sig i den offentlige debat om konflikten mellem Israel og Palæstina.

Hun mener, at tjekket i lufthavnen handler om mere end sikkerhed.

- Det er chikane og en generel mistænkeliggørelse, siger Leila Stockmarr. 

Hun oplever, at det systematisk går ud over folk, der har været i de palæstinensiske områder.

- Det skal afskrække folk fra at tage derned. Det efterlader folk med en følelse af, at man har gjort noget forkert.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.