Arbejdsløse bør smide de fine fornemmelser og indstille sig på perioder med lavere løn, hvis de starter i nyt job.
Sådan lyder den kontante besked fra Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef, Ole Steen Olsen.
"Danske ledige kan lære noget af den udenlandske arbejdskraft. Når man er ny inden for en branche, så er lønnen ofte lavere, fordi der går noget tid, førend man er kommet ind i arbejdet," siger han.
Udmeldingen kommer efter nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at østeuropæiske arbejdere efter et års tid i Danmark har en løn, som er sammenlignelig med lønmodtagere med fast bopæl herhjemme.
Brancheskift kalder på mådehold
"Hvis man eksempelvis har været i en branche i ti år og mister jobbet, så kan man blive nødt til at finde beskæftigelse i en anden branche. Her bør man være indstillet på at starte til en lavere løn, end man har været vant til hidtil," siger arbejdsmarkedschefen, og tilføjer:
"Alle de undersøgelser, jeg kender til viser, at man nok skal stige i løn efterhånden, som man lærer sit nye erhverv at kende, men det kan altså godt kræve en indkøringsperiode."
Meldingen fra arbejdsgivernes interesseorganisation mødes med bekymring hos lønmodtagerne.
"Man kan undre sig over sådan en udmelding. Arbejdsgiverne har jo været med til at indgå overenskomsterne, og det er naturligvis dem, vi forholder os til," siger LO's næstformand Lizette Risgaard.
LO: Drømmer Dansk Erhverv om introløn?
Hun spekulerer nu over, hvordan Dansk Erhvervs holdning vil påvirke de fremtidige lønforhandlinger.
"Danske lønmodtagere vil gerne have de job, der giver en overenskomstmæssig løn og som er under ordnede forhold, men hvis Dansk Erhverv arbejder for en indslusningsløn, er vi klart imod. Inden for overenskomsterne er der rige muligheder for at variere lønnen fra mindstelønnen til de højeste tillæg", påpeger Lizette Risgaard.
Fra Dansk Erhverv og Ole Steen Olsen lyder:
"Jeg mener naturligvis ikke, at danske lønmodtagere skal arbejde til østeuropæiske lønninger, men jeg mener, at danske ledige kan lære af østeuropæernes indstilling til det at få fodfæste på arbejdsmarkedet," siger han.
Onsdag kunne Avisen.dk via tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumentere, at en bulgarer, der arbejder under et år i Danmark, har en medianløn på 9.500 kroner om måneden.
Har en bulgarer været her i landet mere end et år, er medianlønningen 25.300 kroner om måneden.
Bulgarien:
- Mindre end et år: 9.500 kr. om måneden
- Et år eller mere: 25.300
Polen:
- Mindre end et år: 18.100
- Et år eller mere: 25.7000
Rumænien:
- Mindre end et år: 13.500
- Et år eller mere: 24.200
Ukraine:
- Mindre end et år: 14.200
- Et år eller mere: 23.200
Litauen:
- Mindre end et år: 14.900
- Et år eller mere: 24.100
Letland:
- Mindre end et år: 15.300
- Et år eller mere: 23.500
Pakistan:
- Mindre end et år: 12.300
- Et år eller mere: 27.400
Tyrkiet:
- Mindre end et år: 15.400
- Et år eller mere: 25.000
Lønmodtagere af dansk oprindelse tjener til sammenligning en månedlig medialønning på 30.000 kr.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Løn for midlertidig arbejdskraft, April 2013. Tallene er median for gennemsnitlig lønindkomst uden pension omregnet til en fuldtids månedsløn.
Lønnen er opgjort for udlændinge over 17 år, der har opholdt sig i landet mere end en måned, under et år. Studerende indgår ikke.
Lønnen er opgjort som medianlønninger, medianen er det midterste tal i en talrække.
Den regnemetode giver ifølge økonomerne det mest retvisende billede af den almindelige migrantarbejders vilkår. De allerhøjeste og laveste lønninger sorteres nemlig fra.