BØRNELIV: PARKERET I INSTITUTION?
Chefer: Familievenlig? Nej, ikke her
En ny undersøgelse viser, at mange ledere ikke selv mener, deres virksomhed kan kaldes familievenlig. Det kan blive et problem for dem, lyder det.
22 procent af lederne siger, at deres deres virksomhed "i mindre grad" eller "slet ikke" er familievenlig, viser ny undersøgelse.
22 procent af lederne siger, at deres deres virksomhed "i mindre grad" eller "slet ikke" er familievenlig, viser ny undersøgelse. Scanpix, arkiv: Søren Bidstrup


Hensyn til børn og familie? Ikke i min virksomhed.

Flere end hver femte leder siger i en ny undersøgelse fra You Gov, at deres virksomhed “i mindre grad” eller “slet ikke” er familievenlig. Det skriver Ledernes Nyhedsbrev.

Samtidig viser undersøgelsen, at det kun er tre ud af ti ledere, der mener, at deres virksomhed i “høj” eller “meget høj grad” har fokus på de ansattes muligheder for at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen (work-life-balance).

Rådgivningschef hos Lederne Niels Henriksen hæfter sig ved, at der dog er 37 procent, der betegner deres virksomhed som familievenlig. Men han erkender også, at det er et område, der bliver forsømt af en pænt stor del af de danske virksomhedsejere. Og det vil på sigt kunne give dem problemer, mener han:

-De virksomheder, som ikke har blik for de ansattes work-life-balance, kan få svært ved at fastholde dygtige medarbejdere og ledere, og de kan få vanskeligheder med at tiltrække ny arbejdskraft på et arbejdsmarked, hvor hensynet til familien er et meget vigtigt parameter, siger Niels Henriksen til Ledernes Nyhedsbrev.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.