Chef ville snakke sig udenom: Nu må han punge ud
En handelselev skal nu have 40.000 kroner i erstatning fra sit tidligere praktiksted, som hverken ville betale pension eller feriegodtgørelse. Den gik ikke, fastslog en ny kendelse.
Af Mathias Svane Kraft
MERE
En handelselev fra en københavnsk virksomhed får nu 40.000 kroner efter lønsjusk.
En handelselev fra en københavnsk virksomhed får nu 40.000 kroner efter lønsjusk. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix


Når man ansætter en elev fra en erhvervsuddannelse, skal han eller hun lønnes efter overenskomsten på området. Det står klart og tydeligt i loven, men var tilsyneladende gået henover hovedet på en københavnsk virksomhed, som nu må betale 40.000 kroner til en tidligere elev.

Det viser en ny kendelse fra Tvistighedsnævnet, som afgør uenigheder mellem elever på erhvervsuddannelser og deres praktikvirksomheder.

Sjusk i lønsedlerne

Eleven begyndte i foråret 2013 i virksomheden, hvor han skulle uddannes til handelsassistent. Men efter eleven var stoppet i virksomheden, undrede han sig over manglende feriegodtgørelse og gik til fagforeningen HK/Privat.

Her viste det sig imidlertid, at der manglede meget mere end blot feriepenge. Da virksomheden afviste HK's krav, måtte fagforeningen indbringe sagen for Tvistighedsnævnet og kræve betaling af både manglende løn, feriegodtgørelse, ferietillæg, pension og fritvalgskonto. 

- Det er desværre hverken første eller sidste gang, en arbejdsgiver ikke har i orden i sagerne. Men det korte af det lange er, at elever skal have løn efter overenskomsten - uanset om firmaet har en overenskomst eller ej, siger Klara Hoffritz, advokat i HK/Privat.

Overenskomst

En overenskomst er en aftale, som kan indgås mellem arbejdsgivere og fagforeninger. Den sætter rammerne for blandt andet løn, ferie, barsel, arbejdsvilkår og meget andet.

Elever på erhvervsuddannelser er altid omfattet af overenskomsten for deres området. Det gælder også selvom den virksomhed, de arbejder i, ikke har indgået noget overenskomst. Det følger af Erhvervsuddannelsesloven.

 

UDVID

Firma: Det var skolens skyld

Da sagen var i Tvistighedsnævnet forklarede arbejdsgiveren, at han slet ikke havde været klar over, at eleven skulle lønnes efter overenskomsten på området. Virksomheden er nemlig ikke selv del af en overenskomst med HK. 

Arbejdsgiveren mente ikke, at elevens skole havde fortalt godt nok om vilkårene for at ansætte en elev, forklarede han over for Tvistighedsnævnet:

- Der var nærmest tale om en "sælger" af elever, og han fik ikke oplyst noget om, hvad det indebar af økonomiske forpligtelser at have en elev. Han har således ikke fået oplyst, at han skulle betale pension ifølge en overenskomst, som han ikke er omfattet af, lyder det om arbejdsgiverens forklaring i kendelsen.

HK: Det er ingen undskyldning

Hverken HK eller Tvistighedsnævnet godtog dog forklaringen. For da eleven blev ansat, skrev direktøren selv under på, at eleven skal lønnes efter overenskomsten.

- Lige meget hvordan direktørerne rundt om i virksomhederne vender og drejer det, kan de ikke slippe for at betale deres elever det, overenskomsten giver dem ret til. Sådan er loven, siger Klara Hoffritz, advokat i HK/Privat.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.