To polske medarbejdere fra byggefirmaet Renova blev natten til den 3. november overfaldet med køller og spark i ansigtet, fordi de havde bedt om at få løn for 45 timers abejde, skriver Fagbladet3F.
Overfaldet blev udført af deres chef, der mandag blev dømt for grov vold og dødstrusler ved Retten i Hillerød. Hans meskyldige blev idømt fire måneders fængsel for grov vold.
Den grove episode får nu 3F til at rejse et krav på 2,6 millioner kroner for omfattende lønsnyd. For de to polske arbejdere er ifølge 3F ikke de eneste, der er blevet snydt for løn af ledelsen i det danske byggefirma. I alt menes 28 polske arbejdere at være blevet snydt.
Direktør i Renova Thomas Strauss afviser anklagerne mod firmaet.
Kilde: Fagbladet3F