En 38-årig chef fra fastfood-branchen i Sønderjylland må nu bøde for sin måde at drive forretning på.
Han er blevet dømt til 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste, skriver BT
Manden arbejder ikke kun i mad-branchen, han er også involveret i fitness-miljøet, hvor både motionister og elitefolk bliver hjulpet med slankepiller.
Derfor stod han straks klar, da to piger på 17 og 18 år som var ansat i en sandwichbar, fortalte, at de gerne ville tabe sig.
Bad dem smide tøjet
Manden fortalte, at han havde brug for detaljerede mål, så han kunne udregne, præcis hvilke piller pigerne ville få brug for.
Derfor tog han dem med i kælderen under sandwichbaren, hvor pigerne tog alt tøjet af. Her tog han billeder og målte dem med en fedttang.
Men sagen stoppede ikke her. På et tidspunkt vil manden gerne i nærkontakt med den ene pige, har hun fortalt i retten:
- Han ville slikke mig i skridtet. Det var noget med, at han ville kunne undersøge slankepillers virkning, hvis han måtte få lov at slikke mig. Noget med pH-værdien før og efter slankepillerne. Jeg kan ikke rigtigt huske det, sagde den nu 18-årige.
Manden er nu blevet dømt til både fængsel og samfundstjeneste.