Charlotte kæmper for retssag: Integrationsydelsen er en svinestreg
Charlotte Roel kæmper for at få afklaret, om integrationsydelsen er EU-lovstridig.
Integrationsydelsen er udtryk for et modbydeligt menneskesyn, mener Charlotte Roel. Hun arbejder på at få EU-domstolen til at forholde sig til loven. 
Integrationsydelsen er udtryk for et modbydeligt menneskesyn, mener Charlotte Roel. Hun arbejder på at få EU-domstolen til at forholde sig til loven.  Privatfoto.


For en almindelig borger kan vejen til EU-domstolen i Luxembourg være lang. 

Det er nemlig både dyrt og svært at få en sag for en international domstol, forklarer EU-forsker Bassah Khalaf.

Men det har ikke stoppet teologi-studerende og sangerinde Charlotte Roel i at gøre forsøget.   

Hun er gal over, at omkring 2.600 danske statsborgere fra juli blev sat på integrationsydelse.

Og det har fået hende til at rette henvendelse til advokat Line Barfoed fra Advokaterne Foldschack, Forchhammer og Dahlager. 

Hendes mål er at få loven om integrationsydelsen afprøvet ved EU-domstolen. 

- Jeg tog kontakt til Line, fordi jeg er så indigneret over, at man er i stand til at fortie, at det her er EU-stridigt. Det er en svinestreg fra regeringens side, siger hun til Avisen.dk.

Ophæver EU-aftale

Loven om integrationsydelse skal fjernes, fordi den ophæver folks ret til frit at studere og arbejde i EU, og dermed ophævet EU-borgeres frie bevægelighed, mener Charlotte Roel.  

-  Men folk må ikke straffes, fordi de har udnyttet denne ret; det er ulovligt, og det skal vi nok få bevist; nationalt, så vel som internationalt, siger hun.

Charlotte Roel er ikke den eneste, der mener, at reglerne for integrationsydelse kan gå imod internationale aftaler. 

Flere eksperter peger på, at det kan stride imod EU-retten, at danskere ryger på integrationsydelse. 

Manden reddet i sidste øjeblik

Som Avisen.dk tidligere har skrevet, er advokat Line Barfoed i gang med at undersøge muligheden for en retssag om, hvorvidt integrationsydelsen er i strid med EU-retten. 

Allerede i starten af juli var der omkring 50 borgere, der havde henvendt sig til hende for at få hjælp.

Da Charlotte Roel kontaktede den kendte advokat, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, var det fordi hendes amerikanske mand skulle have været overgået til integrationsydelse.

Han er dog blevet reddet på målstregen, da han netop har fundet et job. Dermed undgik han integrationsydelse, der er væsentligt lavere end en kontanthjælp.

Men det gør ikke Charlotte Roels harme mindre, understreger hun.

- Jeg afskyr det modbydelige menneskesyn, som loven er et udtryk for. Det skal virkelig manifesteres, at integrationsydelsen ikke blot er uretfærdig, men ulovlig! Loven kommer netop til at diskriminere både danskere og flygtninge på kryds og tværs, siger hun. 

Svært at råbe EU op

Da integrationsydelsen rammer mange, er der brug for afklaring for de mange berørte, siger forsker i EU- og udlændingeret på Syddansk Universitet Bassah Khalaf i dag til Avisen.dk.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er blevet snydt i forhold til EU-retten, kan man skrive til Europa-Kommissionen for at få kommissionen til at kigge på sagen, foreslår EU-forsker Bassah Khalaf.

- Man kan også henvende sig til en advokat, der kunne hjælpe en med at få loven for EU-domstolen. Men det sidste er jo en længere proces og en meget dyr affære, siger hun.

Charlotte Roel har også fået at vide, at det normalt tager årevis at få sager for EU-domstolen.

Men hun er optimistisk og satser på en hurtigere proces, fortæller hun. Udover at tage kontakt til advokaten har hun også oprettet en Facebook-gruppe i protest mod integrationsydelsen og iværksat en underskriftindsamling

"Afkræv svar fra regeringen"

Per Clausen, der er byrådsmedlem for Enhedslisten i Aalborg, påpeger, at man i de fleste kommuner forventer, at lovgivningen om integrationsydelse er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser.

- Det må vi gå ud fra, at regeringen har undersøgt. Men selvfølgelig kan man være bekymret for, om regeringen har undersøgt det. Derfor må vi afkræve, at regeringen giver os et klart svar på, om de beslutninger, de beder os om at udføre, rent faktisk er i overensstemmelse med de internationale aftaler, vi har indgået, siger han.

Men i Integrationsministeriet vil man nok ikke få loven tjekket, da man formentligt har vendt loven med ministeriets egne jurister, påpeger EU-forsker Bassah Khalaf.

Hun mener dog, at der er behov for at få afklaret, om der er en saglig begrundelse for det bopælskrav, man har lavet med integrationsydelsen.

- Det er det, som Integrationsministeriet er nødt til at argumentere for, siger hun. 

Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg (V).

Midlertidig politisk ordfører for Venstre, Louise Schack Elholm, oplyser, at regeringen ikke er nervøs for, om loven om integrationsydelse strider imod EU-retten. Derfor er der ikke behov for at få afklaret den sag yderligere, mener hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.