Cevea advarer mod højere gymnasiekrav
Karakterkrav til gymnasierne vil true skolerne og bremse fremtidens pædagoger og sygeplejersker, mener Cevea.
Tænketanken Cevea advarer om, at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis man indfører højere karakterkrav i gymnasierne.
Tænketanken Cevea advarer om, at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis man indfører højere karakterkrav i gymnasierne. Foto: GREGERS TYCHO/POLFOTO


Det vil have konsekvenser for både skoler og elever, hvis man hæver adgangskravene til landets gymnasier sådan, som oppositionen lægger op til i forbindelse med forhandlingerne om en kommende gymnasiereform.

Sådan lyder det fra centrum-venstre tænketanken Cevea forud for forhandlingerne, der starter tirsdag.

Venstre lægger op til, at der indføres et krav om karakteren fire fra folkeskolen, hvis indgangsdøren til landets gymnasier skal åbnes.

Men ifølge Cevea er der masser af eksempler på, at elever med karakteren fire eller lavere er kommet videre i uddannelsessystemet efter gymnasiet.

Blandt andet er 496 af de unge, der påbegynde en gymnasieuddannelse i 2012 med karakteren fire eller derunder i bagagen fra folkeskolen nu begyndt på en uddannelse som pædagog, mens 121 læser til sygeplejerske, viser en ny undersøgelse fra Cevea.

- Det er værd at bemærke, at over 1800 af de unge, som forlod folkeskolen med et snit på under fire, faktisk er i gang med at uddanne sig til sygeplejersker, pædagoger og andre mellemlange uddannelser, siger analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen.

Han understreger, at Cevea ikke har tal for, hvor mange af de unge i denne gruppe, der så rent faktisk fuldfører den videregående uddannelse, de påbegynder. Og Cevea har heller ikke tal på, hvor mange elever med karakteren fire fra folkeskolen, der ikke gennemfører gymnasiet.

Men adgangskravene vil også ramme selve gymnasierne, mener Jens Jonatan Steen.

- Det vil have store konsekvenser mange steder i landet, hvis man vælger at hæve adgangskravene meget dramatisk. Det vil betyde en markant lavere tilstrømning af elever og presse økonomien på mange af gymnasierne, siger han.

Spørgsmål: Men man skal vel ikke sætte kravene efter, om skolerne kan løbe rundt?

- Nej, men man skal sikre, at man ikke bare hæver kravene uden samtidig at se på, hvordan man sørger for alternativer til de unge.

- Vi har brug for et sammenhængende og fleksibelt uddannelsesudbud, hvor alle har mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Vi skaber flere problemer, end vi løser, hvis vi lukker øjnene og blot hæver adgangskravene, siger Jens Jonatan Steen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.