De faglige ledere klynker og gør sig ynkelige, når de forsøger at forbedre vilkårene for deres medlemmer med job i den offentlige sektor. Ikke mindst formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Det mener direktøren for den liberale tænketank, Cepos, Martin Ågerup.
Lærerformanden og de øvrige faglige ledere er konstant optaget af at kræve flere ressourcer, som de ser som løsningen på ethvert problem. De undlader ifølge Cepos-direktøren at se på, om de selv begår fejl.
- Det er stort set utænkeligt, at man siger, at 'det her har vi ikke gjort godt nok, selv om vi havde masser af ressourcer.' Det er altid noget med, at man har for få ressourcer. Jeg vil påstå, at man ret ofte fralægger sig ansvaret, når man hver eneste gang, noget ikke er i orden, siger, at det bunder i, at man har for få ressourcer, siger Martin Ågerup
I sin nye bog, 'Velfærd i det 21. århundrede. Fra tilsanding til innovation,' der netop er udkommet, slår han til lyd for et nyt syn på den offentlige sektor. Og for nye måder at løse velfærdsopgaverne på. Gerne med flere private aktører på banen.
Som eksempel på, at der i dag er for meget klynkeri fra velfærdsstatens vogtere, fremhæver han i bogen en udtalelse fra Anders Bondo Christensen i forbindelse med det nye skoleår i 2015. Dengang sagde Bondo, at folkeskolens lærere 'møder op til eleverne uden at være ordentligt forberedt' og uden at kunne 'levere den undervisning, eleverne har krav på.'
Man kunne have forventet protester fra oprørte lærere, der ikke ville finde sig i, at deres formand dybest set sagde, de ikke passede deres arbejde, mener Martin Ågerup. Protesterne udeblev imidlertid. Ifølge Cepos-direktøren fordi velfærdsstatens logik netop handler om at gøre sig ynkelig.
- Jeg siger ikke, at Bondo er dårlig til sit arbejde ud fra den logik, der er i velfærdsstaten. Det er velfærdsstatens logik, jeg angriber, understreger Cepos-direktøren og uddyber:
- På et marked, hvor der er konkurrence, skal du helst fremstå så kompetent som muligt og vise, at du er i stand til at producere det bedst tænkelige produkt. Men velfærdssektoren fungerer ikke på den måde, at man skal overbevise sine kunder om at købe sit produkt. Man skal overbevise nogle politikere om at overføre nogle penge. Derfor skal man fremstå så ynkelig som muligt. Som om man ikke er i stand til udføre de arbejdsopgaver, man er blevet pålagt, siger Martin Ågerup.
Han mener, at 'klynke-strategien' og iveren efter at fralægge sig ansvaret vil ende med at give bagslag:
- Til sidst siger politikerne: Så må vi jo styre sektoren noget mere, og så bliver det til en detailregulering af skolerne, ældreplejen og sygehusene. Det vil give en kæmpe frustration blandt medarbejderne, som på den måde bliver ofre for deres egen logik og for sektorens grådighed, siger Martin Ågerup.
Og dermed ligger Bondo & co., som de har redt:
- Pointen er, at når velfærdssektoren ikke selv er villig til at tage ansvaret, men formår via blandt andet medierne at sende aben videre politikerne, så beder man om detailregulering fra selvsamme politikere, mener Cepos' direktør.
I Danmarks Lærerforening vil Anders Bondo Christensen ikke høre tale om, at han fralægger sig et ansvar, når han påpeger problemer i folkeskolen og dermed taler en hel del om ressourcer:
- Men Martin Ågerup har helt ret i, at vi konsekvent vi konsekvent argumenterer for, at vi skal bruge ressourcerne bedst muligt. Han siger i en bisætning i bogen, at det var forkert at indføre de lange skoledage, og det er jo præcis det, vi siger gang på gang. At de lange dage ville få negative konsekvenser. Det er da vores forpligtelse at sige det, siger formanden for de godt 60.000 lærere.
Bondo agter således at fortsat at gøre opmærksom på de konsekvenser, han forudser, når der er færre penge til hver undervisningstime, når lærerne ikke har tid til at forberede sig til undervisningen, og når talen falder på nationale tests.
- Hvis jeg legede Komiske Ali og sagde, ih, hvor går det godt, så ender man i en situation som Sverige, hvor man mangler tusinder af lærere. Det kalder man en national katastrofe. Vi råber politikere op for at få skabt nogle rammer, så lærerne kan udfylde deres job, erklærer lærerformanden, der heller ikke giver meget for ideen om, at lærere bør lønnes individuelt alt efter, hvad de præsterer.
Netop den vej anbefaler Martin Ågerup ellers at gå:
- Skal vi have stoltheden og anerkendelsen tilbage i lærergeningen, som den virkelig fortjener, så skal der et opgør til med kollektivistiske tankegang om, at alle er lige gode, siger Cepos-direktøren.
Anders Bondo Christensen medgiver, at 'selvfølgelig er alle lærere ikke lige gode,' men:
- Det der med at belønne lærerne efter de resultater, de når, virker ikke. Det viser internationale erfaringer. Man har prøvet det i så mange lande og er gået væk fra det, fordi det ikke udvikler skolen positivt.