Cameron vil have tricks fra Løkke til ny EU-linje
David Cameron er under pres hjemligt pres for at finde en ny ordning, så Storbritannien kan blive i EU.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes mandag 18.30 med David Cameron på premierministerens hjemmebane. De to skal snakke Eug og flygtninge og styrke en fælles alliance.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes mandag 18.30 med David Cameron på premierministerens hjemmebane. De to skal snakke Eug og flygtninge og styrke en fælles alliance. Foto: JOACHIM ADRIAN/POLFOTO


Storebror søger råd fra lille Danmark, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Storbritanniens konservative premierminister, David Cameron, mødes mandag aften for at tale EU og den nuværende flygtningesituation.

Her har David Cameron interesse i at kigge den danske EU-politik i kortene, efter han har sat sig selv under pres ved at love en afstemning om medlemskabet af EU.

- Mange tror, at Cameron i sidste ende vil anbefale, at Storbritannien bliver i EU. Men for at han kan gøre det overbevisende, bliver han nødt til at kunne sætte sig igennem i Bruxelles og sige, at han har fået gennemført en del forbehold i samarbejdet med EU.

- Så jeg tror, Cameron er interesseret i at se på den måde, Danmark har sikret sine forbehold, siger Edward Ashbee, ekspert i britisk politik og lektor ved CBS, til Ritzau.

Både Løkke og Cameron er under et hjemligt pres for at lægge afstand til EU af henholdsvis Dansk Folkeparti og Ukip (UK Independence Party).

Og derfor giver det ekstra god mening for de to regeringsledere at pleje en engelsk-dansk alliance i EU:

- Særligt siden regeringsskiftet i Danmark ser David Cameron Danmark som en afgørende allieret, vurderer Edward Ashbee.

Han mener, at Cameron ønsker at tilslutte sig de nordiske landes EU-linje, hvor man siger ja til færre EU-forslag og har flere forbehold.

På den måde vil både Danmark og Storbritannien også kunne stå stærkere i armlægningen med den tyske kansler, Angela Merkel.

Aktuelt kan ønsket om en fælles kurs ses i håndteringen af flygtningesituationen, hvor Storbritannien ser ud til at have lagt en linje, der ligner den danske:

- Den betyder, at man siger ja til at tage et relativt lille antal af flygtninge over en relativ lang periode, og så trækker man stregen der, siger Edward Asbee.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.