Cameron gør sin finansminister til vicepremierminister
Finansministeren, udenrigsministeren og indenrigsministeren bliver på posterne i ny konservativ regering.
David Cameron gør sin finansminister, George Osborne, til vicepremierminister.
David Cameron gør sin finansminister, George Osborne, til vicepremierminister. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP


Efter valgsejre har den britiske premierminister, David Cameron, meddelt, at han beholder sin finansminister, George Osborne, på samme post i sin nye regering.

Samtidig oplyser han, at indenrigsminister Theresa May, udenrigsminister Philip Hammond og forsvarsminister Michael Fallon fortsætter i den kommende regering på de samme poster.

Osborne har været finansminister i hele Camerons første periode, og ud over posten som finansminister har premierministeren nu også udpeget ham til vicepremierminister.

Det var en post, som Nick Clegg fra De Liberale Demokrater havde i den afgående regering, men partiet kollapsede ved valget, og De Konservative vil fremover danne regering alene.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.