Sidste år fyldte Cæcilie Norby 50, men det gik hun ikke i panik over. Jazzsangerinden, der også er kendt fra OneTwo, plejer i stedet at få krise, når hun er noget med 8, altså som 28-årig, 38-årig og 48-årig. Hun frygtede ikke at blive 50, og hun peger faktisk på, det var fantastisk at komme over på den anden side.
’Jeg føler, at jeg kan gøre det, jeg vil, og jeg forsøger at grave lidt i, hvem det er, jeg er. Når jeg tænker efter, er jeg egentlig altid gået mine egne veje. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg har kunnet leve af musikken, og jeg har aldrig haft det bedre med at synge end nu. Jeg bruger min stemme som et værktøj, og jeg øver mig og træner fysisk for at passe på stemmen,’ siger hun til SØNDAG.
Det er gået op for Hanne Boel, at der er en ende på det hele. Læs hvad hun mener her
Musik-junkie
Cæcilie Norbys næste album udkommer 28. august i år hos ACT Music. Det er et stort tysk pladeselskab, der på deres hjemmeside beskriver Cæcilie Norby som »en af Europas mest succesfulde jazzsangerinder, og en af de vigtigste figurer til at bygge bro mellem pop og jazz«. Lige nu er hun midt i skabelsesprocessen sammen med sin mand, Lars, som hun laver albummet med.
’Jeg er helt sikkert en musik-junkie. Jeg elsker at fordybe mig i musikken, og jeg elsker at arbejde med Lars, som vi gør lige nu, hvor vi har udvalgt de fire første numre til den kommende plade. Derefter skal der findes numre, der matcher de fire første numre, og numre, der ikke matcher for at skabe en kontrast. Vi breder os meget og tager også stilheden med. Vi prøver os frem og tør enkeltheden. Det er ikke bare jazzstandard, vi laver. Vi finder den stemning, der er meget os og meget personlig,’ siger hun til SØNDAG.
Ulla Terkelsen forstår ikke kvinder, der lyver om deres alder. Det fortæller hun i interviewet her
Er sin egen værste kritiker
Selvom hun har stået på scenen i mange år, kan hun stadig blive nervøs. Og så mærker hun også et pres for at levere varen – og det er særligt fra hende selv.
’Jeg er helt sikkert min egen værste kritiker. Det har jeg altid været. Det kan være lidt en hæmsko, at jeg altid er så kritisk, men det er jeg, fordi jeg tænker, at der må være noget mere. Jeg må kunne noget mere. Min selvkritik må dog ikke stå i vejen for, at jeg kaster mig ud i noget nyt, og jeg forbeholder mig også retten til at dumme mig,’ siger hun.
I sin karriere har hun prøvet mange ting og fortrudt ingenting. Hun har også flere gange oplevet at blive positivt overrasket over noget musik, hun tidligere har lavet.
’Jeg vendte på et tidspunkt tilbage til en plade, som jeg havde fået lidt på afstand, og jeg kunne høre, at det var godt. Jeg sad også engang på en café, der spillede et nummer, som lød rigtig fedt. Så opdagede jeg, at det var mig selv, jeg lyttede til, og så kom den kritiske indstilling snigende tilbage,’ siger hun til SØNDAG.
Af SØNDAG, redigeret af Louise Aarkrog, webredaktionen