Bygning i Taiwan kollapser delvist efter jordskælv
Et jordskælv i det sydlige Taiwain blev registreret til en styrke på 6,7, og det har medført materielle skade.


En bygning på 6-7 etager er delvist kollapset i byen Tainan i Taiwan efter et jordskælv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Brugere af det sociale medie Twitter har delt et billede, der angiveligt viser bygningen, som er faldet sammen i den ene side.

Jordskælvet ramte i den sydlige del af Taiwan med en styrke på 6,7 ifølge de lokale myndigheder.

Tidligere fredag blev Nepal ramt af en efterskælv efter sidste års voldsomme jordskælv. Mindst 25 personer kom til skade fredag i Nepal.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.