Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bye bye! Wozniacki er ude af top-10

Caroline Wozniacki er for første gang i tre år ude af verdens top-10 i kvindetennis. Sæsonfinale er langt væk.

10. sep. 2012 kl. 07:55
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Spillet fungerer ikke i øjeblikket, knæet er småskadet og hun er nu gledet ud af verdens top 10.
Spillet fungerer ikke i øjeblikket, knæet er småskadet og hun er nu gledet ud af verdens top 10. Foto: AP Photo/Fred Beckham / POLFOTO

Mandagens verdensrangliste i tennis er endnu et håndgribeligt bevis på den nedtur, Caroline Wozniacki har været ude for i 2012.

Ved årsskiftet var danskeren stadig nummer ét i verden, men siden er det gået slemt ned ad bakke, og på den nyeste liste er hun for første gang siden juni 2009 ude af top-10.

Helt præcist er hun nummer 11 på den nyeste liste, og det skyldes ikke mindst, at hun ved den netop overståede US Open tabte allerede i første runde og dermed mistede de point, hun optjente i grand slam-turneringen sidste år.

Samtidig har Wozniacki endnu ikke prøvet at vinde en turnering i år. Det står i skærende kontrast til de seks sejre, hun hentede i 2011.

De sløje resultater betyder formentlig, at hun ikke er med ved sæsonfinalen WTA Championships, der spilles i Istanbul i slutningen af året.

Kun de otte bedste i løbet af året får lov at deltage her, og lige nu er Caroline Wozniacki knap 1300 point efter Li Na, der ligger nummer otte på 2012-ranglisten.

Hvis ellers knæet tillader det, er der dog stadig muligheder for at hente de nødvendige point, blandt andet ved turneringer i Tokyo, Seoul og Beijing.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites