Burhan G afslører: Venter barn med kæresten
Den 32-årige sanger Burhan G skal være far for første gang. Moderen til barnet er psykologen Sarah Zobel.
Burhan G og Sarah Zobel skal være forældre.
Burhan G og Sarah Zobel skal være forældre. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto


Det er fire år siden, at sangeren Burhan G fandt sammen med den 41-årige psykolog Sarah Zobel, og nu har deres kærlighed endelig båret frugt. Parret venter nemlig et barn, bekræfter Burhan G's manager, Torben Ravn, overfor Ritzau Fokus

Nyheden deler Burhan G selv på sin Instagram-profil, hvor han har uploadet et billede af Sarah Zobels mave med et hjerte tegnet på.

- Hej verden! Jeg elsker dig allerede, skriver sangeren til billedet, og lykønskningerne strømmer allerede ind fra de mange fans, der følger sangeren på det sociale medie.

Sarah Zobel har allerede har to børn fra sit tidligere ægteskab med balletdanseren Alexander Kølpin, men det er første gang, Burhan G skal være far.

Det er noget, han længe har glædet sig til:

- Jeg vil sidde og nyde hvert øjeblik og kigge på min baby og tænke: "Om to sekunder er du voksen og fri og har fået kørekort, men hold kæft, hvor var det dejligt, da jeg kunne tage dig op om morgenen, fordi du græd, og du kunne mærke din fars varme og hans hjerte, og det fik dig til at falde til ro." Hold kæft, det må være stort, har sangeren tidligere sagt til Euroman.

Se billedet her: https://instagram.com/p/4OmstYSIX5/?taken-by=burhang1

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.