Bulgariens regering går af efter tabt præsidentvalg
Bulgariens premierminister, Boiko Borisov, går af, efter at hans partis kandidat tabte præsidentvalg.
Bulgariens premierminister, Boiko Borisov, har meddelt parlamentet, at hans mindretalsregering vil træde tilbage, skriver Reuters. Det sker efter, at Borisovs centrum-højre partis kandidat har tabt et præsidentvalg.
Bulgariens premierminister, Boiko Borisov, har meddelt parlamentet, at hans mindretalsregering vil træde tilbage, skriver Reuters. Det sker efter, at Borisovs centrum-højre partis kandidat har tabt et præsidentvalg. Foto: Dimitar Dilkoff/AFP


Bulgariens premierminister, Boiko Borisov, har meddelt parlamentet, at hans mindretalsregering vil træde tilbage, skriver Reuters. Det sker, efter at hans centrum-højre partis kandidat har tabt et præsidentvalg.

I et brev til parlamentet skriver premierministeren, at regeringen vil fortsætte med at udføre dens pligter, til en ny regering er valgt.

Borisov-regeringens sammenbrud vil formentligt medføre måneder med politisk usikkerhed i Bulgarien, indtil der sandsynligvis udløses et valg i foråret.

Bulgarien valgte søndag den prorussiske kandidat for oppositionen, Rumen Radev, som landets kommende præsident.

Den 53-årige Radev vandt en overbevisende sejr over premierministerens kandidat til posten, Tsetska Tsacheva, der kun fik mellem 35 og 50 procent af stemmerne.

Bulgariens kommende præsident har stort set ingen politisk erfaring. Han er tidligere kommandant i det bulgarske luftvåben.

- Resultaterne viser tydeligt, at regeringskoalitionen ikke længere har flertal, siger Borisov.

Kommentatorer spekulerer i, at Radevs sejr betyder, at Bulgarien fremover vil arbejde tættere sammen med den russiske regering.

I sin valgkamp har Radev blandt andet argumenteret for, at EU skal ophæve sine sanktioner mod Rusland.

- Jeg er overbevist om, at sanktionerne kun gør skade, og EU og Rusland lider lige meget under dem, sagde han blandt andet under valgkampen.

Han har i øvrigt udtalt sig i tvetydige vendinger om forholdet til både EU og Nato, hvilket har fået analytikere til at spå et tættere forhold mellem Bulgarien og Rusland efter det bulgarske præsidentvalg.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.