Bulgarien hårdt ramt af ekstremt uvejr
Søndagen bød på oversvømmelser, snestorme og stormvejr. Mindst en person har mistet livet.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Et voldsomt uvejr ramte søndag Bulgarien, der både fik store mængder regn, sne og storm på en og samme gang.

Det var især landets østkyst ud mod Sortehavet, der blev hårdt medtaget. Flere byer blev oversvømmet som følge af den tunge regn, og mindst en person mistede livet, da hun blev revet med af en flodbølge.

Flere personer måtte evakueres fra deres hjem, da oversvømmelserne ramte, og der meldes om store, materielle skader i havnebyerne Varna og Burgas, der er populære turistmål.

Men også inde i landet fik indbyggerne det hårde vejr at føle. Flere byer blev ramt af snestorme, der spærrede vejene og forårsagede adskillige ulykker. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.