Der var både stilhed og klapsalver til minde om de dræbte efter terrorangrebet på promenaden i Nice. Der var også klapsalver til redningsmandskabet i byen.
Stilheden og klapsalverne blev dog brudt, da den franske premierminister, Manuel Valls, skulle lægge blomster for at mindes de 84 dræbte.
Han blev mødt med både piften og buhråb. Den franske regering er blevet kritiseret for ikke at have gjort nok for at forhindre flere store terrorangreb i landet.