BSV vinder kæmpesejr over Mors-Thy
Gæsterne fik kun lov til at score 16 mål, da de var på besøg hos Bjerringbro-Silkeborg i Boxer Herreligaen.


Bjerringbro-Silkeborgs mandlige håndboldhold var på ingen måde i det gæstfrie hjørne, da klubben fredag aften tog imod Mors-Thy i Boxer Herreligaen.

BSV-holdet sendte nemlig gæsterne hjem med et nederlag på hele 16-29.

Efter første halvleg var det så som så med spændingen, for det stod 15-5 til hjemmeholdet på lystavlen.

I anden halvleg slækkede BSV lidt på dominansen, mens Mors-Thy fik pyntet lidt på den ellers miserable offensive indsats.

BSV-målmanden Søren Rasmussen havde til gengæld en god aften med en redningsprocent på hele 65.

Hjemmeholdets Stefan Hundstrup blev kampens topscorer med syv mål.

BSV har 10 point efter ni kampe, mens Mors-Thy har seks point.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.