Bryllup i Monaco bliver til kostumefest
Der er fyrsteligt bryllup i Monaco, men gæsterne må ikke selv bestemme, hvad de vil have på til festen.
Lørdag er der fyrsteligt bryllup i Monaco, når Pierre Casiraghi og kæresten Beatrice Borromeo siger ja til hinanden, men allerede dagen efter skal de to giftes igen i Italien.
Lørdag er der fyrsteligt bryllup i Monaco, når Pierre Casiraghi og kæresten Beatrice Borromeo siger ja til hinanden, men allerede dagen efter skal de to giftes igen i Italien. Foto: Lionel Cironneau/AP


I weekenden skal hele fyrstefamilien i Monaco til bryllup, når prinsesse Carolines søn Pierre Casiraghi officielt får sin tilkommende Beatrice Borromeo. Det sker ved en borgerlig vielse på det overdådige palads i det lille fyrstedømme ud til Middelhavet.

Det kommende ægtepar har planlagt en noget utraditionel bryllupsfest, og intet - ikke engang gæsternes påklædning - er overladt til tilfældighederne. Der er nemlig dresscode til det royale bryllup, hvor alle gæsterne skal være iført nationaldragter eller lokale folkedragter fra deres hjemland.

Det gælder ikke bare de 70 nærmeste, der er indbudt til ceremoni i "Salon des Glaces" på paladset, men altså også de mere end 500 gæster, som er inviteret til bryllupsfest i haven efterfølgende, skriver norsk Se og Hør.

En af fyrstefamiliens nære venner er den excentriske designer Karl Lagerfeld, der er kendt for altid at gå i stilrene jakkesæt. Det bliver derfor spændende at se, om Chanels chefdesigner overholder dresscoden eller om han dukker op i sit mere vanlige jakkesæt.

Parret skal, som det er skik i Monaco, giftes hele to gange. Det første er en borgerlig vielse, som finder sted lørdag i Monaco, der er verdens næstmindste land. Men allerede søndag efter skal parret til det igen. Her skal de nemlig holde kirkebryllup i Norditalien, hvor Beatrice Borromeos familie kommer fra. Og familien Borromeo er altså ikke hvem som helst, den rige familie ejer flere øer samt et slot i hjemlandet Italien.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.