Bruxelles aflyser nytårsfesten af frygt for terror
Beslutningen er "den rigtige på grundlag af de tilgængelige informationer," siger Belgiens premierminister.
Planlagt nytårsfest i Bruxelles er aflyst på grund af frygt for terror, siger byens borgmester.
Planlagt nytårsfest i Bruxelles er aflyst på grund af frygt for terror, siger byens borgmester. Foto: Colourbox/free


Nytårsfesten er aflyst i Bruxelles.

Byens borgmester har afblæst den planlagte festivitas, da det ifølge myndighedernes skøn er for risikabelt. Beslutningen er taget på baggrund af en frisk trusselsvurdering for hovedstaden.

- Desværre er vi blevet tvunget til at aflyse fyrværkeriet og alt, hvad der var planlagt for i morgen aften, som ville have trukket mange mennesker til byens centrum. Det sker efter en trusselsvurdering, siger borgmester Yvan Mayeur til RTBF.

Arrangementet med fyrværkeri var planlagt i byens centrum.

Yvan Mayeur mødtes onsdag aften med Belgiens indenrigsminister, Jan Jambon, og beslutningen blev taget på det møde.

- Denne beslutning er den rette på grundlag af de tilgængelige informationer, siger den belgiske premierminister, Charles Michel, ifølge avisen Le Soir.

Sidste år deltog omkring 100.000 mennesker i partiet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.