Den offentlige debat om bivirkninger ved vaccinationen mod livmoderhalskræft kan have indflydelse på, at langt færre piger lader sig vaccinere mod hpv-virus.

Det mener Palle Valentiner-Branth, som er afdelingslæge i Statens Serums Instituts afdeling for infektionsepidemiologi og overvåger tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne.

Nye tal, bragt i Dagens Medicin tirsdag, viser, at under halvdelen af pigerne, der er født i 2003, og nu er gamle nok til at blive vaccineret, har fået hpv-vaccinen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ellers, at alle piger bliver vaccineret, når de fylder 12 år.

Samtidig er antallet for vaccinerede piger dalet, hvis man sammenligner med tidligere år.

Læs også:

Mareridtsbakterie spreder sig i Danmark

Ved årgang 2002 blev 78 procent vaccineret mod hpv, mens kun 42 procent af pigerne fra årgang 2003 har påbegyndt vaccinen på nuværende tidspunkt, viser tal fra Statens Serum Institut.

Tallet er alarmerende lavt, lyder det fra Palle Valentiner-Branth.

- Vi betragter det som en stor krise for hpv-vaccinationsprogrammet. Der er ingen tvivl om, at der er sket noget nyt for årgang 2003, som gør, at de udskyder eller helt fravælger hpv-vaccinen.

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) har myndighederne reageret for langsomt på pigerne og deres forældres frygt for bivirkninger ved vaccinen.

Det erkender hun overfor Berlingske, efter at tilslutningen til vaccinationsprogrammet er dalet drastisk.

- Vi lægger derfor op til, at der skal sættes penge af til en nuanceret informationsindsats, som gerne skal resultere i, at flere vaccineres, siger ministeren til avisen.

I tidligere årgange er op mod 90 procent af pigerne blevet vaccineret mod hpv.

Læs også:

Psykologformand: Styringen i den offentlige sektor gør flere syge