Brrr … Sne og vindstød af stormstyrke
Det bliver en ganske blæsende dag med sne flere steder, men derefter bliver vejret også bedre, lover DMI.
Det bliver en ganske blæsende dag med sne flere steder, men derefter bliver vejret også bedre, lover DMI.
Det bliver en ganske blæsende dag med sne flere steder, men derefter bliver vejret også bedre, lover DMI. Colourbox


Selvom der er udsigt til et par ganske pæne påskedage med sol de fleste steder og temperaturer på mellem 5 og 8 grader, så skal vi lige igennem en dag, der mest af alt minder om en klassisk efterårsdag.

Dagen i dag byder nemlig på både vindstød af stormstyrke og sne flere steder i landet.

- Vi vil se slud og tøsne omkring Fyn og Jylland, og flere steder vil det også lægge sig. Der er dog ingen grund til at hive kælken frem, for det smelter hurtigt igen, når temperaturerne stiger i løbet af dagen, lyder det fra metrolog Michael Skelbæk fra DMI.

I løbet af dagen tager blæsten dog samtidig til og vil ramme det meste af landet.

- Det starter ved Vadehavet og bevæger sig op over hele landet for til sidst at ramme Bornholm. Flere steder – især ved den jyske vestkyst, omkring Lolland-Falster og Fyn – vil vi også opleve vindstød af stormstyrke.

Onsdag vil det fortsat være blæsende, men allerede der er der opklaring på vej. I løbet af dagen ligger vinden sig nemlig, og solen vil også kigge frem.

- Torsdag vil vi få en del sol, men også enkelte byger, siger Michael Skelbæk.

Generelt vil påskedagene være pæne, men det betyder ikke, at foråret og mere stabilt vejr er lige om hjørnet.

- Der er ingen tegn på, at foråret for alvor vil brage ind over os, lyder det fra metrologen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.