Brøndby forlænger med Durmisi frem til 2018
Fredag forlængede den 21-årige venstreback Riza Durmisi med Brøndby, der nu har papir på backen frem til 2018.
Fredag forlængede den 21-årige venstreback Riza Durmisi med Brøndby, der nu har papir på backen frem til 2018.
Fredag forlængede den 21-årige venstreback Riza Durmisi med Brøndby, der nu har papir på backen frem til 2018. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Den 21-årige landsholdsback Riza Durmisi forlængede fredag kontrakten med Brøndby frem til sommeren 2018. Kontrakten stod til at udløbe allerede næste sommer.

- Det er utrolig dejligt, at jeg kan forlænge med min hjerteklub, siger Riza Durmisi efter kontraktunderskrivelsen til klubbens hjemmeside.

- Jeg vil gerne betale tilbage for alt det, de har gjort for mig. De har opdraget mig og givet mig fodboldkulturen helt ind i blodet, siger han.

Det har været en god uge for Riza Durmisi, som både var med til at vinde derbyet mod FC København i søndags samt blive udtaget til A-landsholdet tirsdag.

De seneste seks dage har dermed været begivenhedsrige for Riza Durmisi, der har taget turen op gennem den blågule talentafdeling og bidt sig fast i startopstillingen på superligaholdet.

Forlængelsen har dog været længe undervejs, og på et tidspunkt lignede det nærmere en skilsmisse.

Men efter at Durmisi i mandags fyrede sin fodboldagent Sedat Duraki og erstattede ham med Nikola Juric, gik det hele pludselig meget stærkt.

- Det er jo Riza, vi gerne vil have, ikke hans personale. Derfor har det helt afgørende hele tiden været, at Riza gerne har villet det her, siger Brøndby-sportsdirektør Troels Bech.

Durmisi er noteret for tre A-landskampe og 72 superligakampe for Brøndby.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.