Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Brøler! Ulovlige østarbejdere på rådhustaget

Gladsaxe Kommune har fået udført ulovligt arbejde på rådhuset af litauiske og russiske arbejdere. Nu har kommunen standset arbejdet.

15. okt. 2012 kl. 12:06
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det tog kun 15 minutter, så var de ulovlige østarbejdere som sunket i jorden. (modelbillede)
Det tog kun 15 minutter, så var de ulovlige østarbejdere som sunket i jorden. (modelbillede) Foto: Colourbox

Almindelige danskere skal have styr på tingene, når parcelhuset skal have repareret taget. Det samme skal kommunen.

Men for Gladsaxe Kommune har det glippet. 3F har afsløret, at otte uregisterede østarbejdere var i gang med at arbejde på rådhusets tag.

Et enkelt opkald og de syv litauere og en enkelt russer var over alle bjerge i løbet af få minutter.

- Da jeg så jeres fotograf, ringede jeg til hovedentreprenøren og gjorde opmærksom på arbejdsmiljøet og vores arbejdsklausuler i udbudsmaterialet. Kort tid efter var håndværkerne væk. Jeg forventer at få en tilbagemelding fra entreprenøren, siger Ulrik Freddie, der er konduktør i Gladsaxe Ejendomscenter, til Fagbladet 3F, der havde en fotograf på stedet.

Kommunen erkender blankt, at man ikke har haft styr på, om østarbejderne var registreret i RUT-registret.

- Vi har det ikke godt med, at arbejdsmiljølovens bestemmelser bliver overtrådt. Og vi skal være de sidste til at have ulovlige håndværkere gående på vores byggeopgaver, siger Ulrik Freddie til Fagbladet 3F.

Nu har Arbejdstilsynet været en tur ude på byggepladsen og snuse rundt.

- Vi har været på tilsynsbesøg for brud på arbejdsmiljøloven og manglende registrering i RUT. Men pladsen var rømmet. Bygherren har handlet for at bringe tingene i orden. Det er positivt, siger tilsynschef Carsten Bach fra Arbejdstilsynet, til Fagbladet 3F.

Han fortæller, at han har orienteret Skat om sagen.

Firmaet bag byggeopgaven på Gladsaxe Rådhus er ærgerlig over sagen, men den skyldes en underentreprenør.

- Det er uheldigt, hvis de har overtrådt regler i arbejdsmiljøloven. De vil ikke fortsætte arbejdet, før de er registreret i RUT, siger direktør Gert Vesterlund fra Robotek Gruppen, der har arbejdsopgaven.

Kilde: Fagbladet 3F

Foto: Se kendte der har brugt ulovlig arbejdskraft

Læs også: Arbejdsgiver-boss i massivt lønfusk

Læs også: Mette F advarer: Det her minder om slavetiden

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
15.10-2012 | 13:08 af Finn Sørensen
Ups!
 
18.01-2013 | 12:28 af Marianne E
Dansk erhvervsliv har virkelig tjek på deres medlemmer - gud fader bevare
os !
Samtidig kæfter de op om at danskerne ikke gider at lave noget :-(((
 
 
18.01-2013 | 12:31 af Lars Nunnegaard
Det må man sige.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites