Britiske agenter har forhindret 12 angreb på tre år
IS i Syrien og Irak udgør den største trussel, siger lederen af den britiske efterretningstjeneste MI5.


Britisk politi har sammen med den nationale efterretningstjeneste forhindret 12 planlagte angreb i Storbritannien siden sommeren 2013.

Det siger lederen af den nationale efterretningstjeneste, Andrew Parker.

- Den mest iøjnefaldende trussel kommer i dag fra terrorgrupper og især fra Islamisk Stat i Syrien og Irak, siger Parker i udtalelser offentliggjort på efterretningstjenesten MI5's hjemmeside.

- Sammen med Storbritanniens politi, udenrigsefterretningstjensten MI6 og sikkerhedstjenesten GCHQ har MI5 forpurret 12 angreb i Storbritannien siden juni 2013, siger han.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.