Britisk lord fanget høj på coke iført orange bh
45 minutter lang video af fadæsen er offentliggjort. Nu trækker han sig.
I den 45 minutter lange video på The Suns' netavis fortæller baronen, at han betaler 200 pund for hver af de prostituerede - svarende til omkring 2100 danske kroner.
I den 45 minutter lange video på The Suns' netavis fortæller baronen, at han betaler 200 pund for hver af de prostituerede - svarende til omkring 2100 danske kroner. Foto: Scanpix


Den britiske Lord Sewel har ramt landets forsider på de britiske medier.

Billeder af den stolte politiker, ægtemand og far til fire iført orange bh og læderjakke blev bragt på forsiden af den britiske tabloidavis The Sun søndag.

Tabloidavisen har fået fat i en video, hvor den britiske lord har fest med en flok prostituerede, og sniffer coke.

I den 45 minutter lange video på The Suns' netavis fortæller baronen, at han betaler 200 pund for hver af de prostituerede - svarende til omkring 2100 danske kroner.

- Du er sådan en festabe, siger en af escortpigerne til John Sewel i videoen.

Han svarer:

- Jeg ved det. Ulækkert, er det ikke?

På et tidspunkt hiver den 69-årige en lille blå pose frem med et hvidt stof i, som han pakker ud. Derefter ser man ham sniffe det hvide stof med en seddel, skriver EB.dk.

Lord Sewel, der var etikansvarlig og næstformand i Overhuset, der er det ene af de to kamre i det britiske parlament, har nu meddelt, at han trækker sig efter skandalen, som han ifølge flere britiske medier betegner som smertefuld pinagtig. Baronen, der desuden er gift med Lady Jennifer Sewel og har to børn og to stedbørn, var en af tidligere premierminister Tony Blairs tætte allierede. Han var blandt andet minister i Tony Blairs regering.

- Det store spørgsmål er, om min opførsel er forenelig med et medlemskab af Overhuset, og om mit fortsatte medlemskab vil skade og underminere borgernes tillid til Overhuset. Jeg tror, at svaret på begge disse spørgsmål, er, at jeg bedst kan tjene huset ved at forlade det, siger han i dag ifølge flere britiske medier, skriver DR.dk.

Overhuset er ofte underlagt kritik for at bevare aristokratiets magt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.