Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Briter håner EU som fredsprismodtager

Useriøst og absurd. Især de britiske aviser har ikke meget til overs for, at Nobels fredspris er gået til EU.

13. okt. 2012 kl. 09:12 (opdateret kl. 09:27)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: www.colurbox.com

Mens langt størstedelen af den europæiske presse har rost beslutningen om at tildele årets Nobels fredspris til Den Europæiske Union (EU), er de britiske medier langtfra begejstrede.

Flere aviser ligefrem håner beslutningen og kalder den en vittighed.

- Latterligt og absurd, mener tabloidavisen The Sun, mens Daily Mail kalder det "en Nobels fredspris for idioti" og bringer et foto af demonstranter i Athen, der under den tyske kansler Angela Merkels besøg i Grækenland tirsdag klædte sig ud som nazister.

Et lignende billede præger avisen Independent, som har valgt at bruge et citat fra den norske Nobelkomité som en ironisk billedtekst: "Et unikt projekt, der har erstattet krig med fred".

The Times kalder prisen useriøs, mens Daily Telegraph stiller et spørgsmål:

- Er det for sent for Alfred Nobels arvinger at bede om at få deres penge tilbage, skriver avisen og tilføjer:

- Den største tjeneste, EU har gjort, er ikke til fordel for diplomatiet, men til fordel for komedien.

Også i andre lande udtrykker aviser utilfredshed med Nobelkomitéens beslutning. Det franske dagblad Libération kalder det uforskammet at give fredsprisen til EU.

- Juryen har hædret en alvorlig sygdomsramt, som er depressiv, og hvis livsvigtige organer er lammet, skriver avisen.

Den østrigske avis Der Standard undrer sig ligeledes:

- Valget af EU er diffust og ikke til at forstå. Eller skal man forstå prisen som en ikke-indrømmet trøst, nu da europæerne spiller en stadig mindre rolle på verdensscenen og bliver hængt ud som problemskaber?

Andre steder er tonen noget mere positiv. For eksempel skriver belgiske Le Soir en leder under overskriften "60 års fred på trods af krisen".

- Europæiske borgere, hvoraf mange har grund til at have mistet håbet, bør lade Nobelprisen være en påmindelse om, at Europa frem til nu har været en vigtig aktør i udviklingen af demokrati, skriver avisen.

Samme vinkel har italienske La Stampa.

- Det er omsider en konkret anerkendelse af et projekt, der har resulteret i 67 år uden konflikter på kontinentet, lyder det.

Kilde: AFP

Læs også: Politikere afsløret: Surfer porno på nettet

Foto: Topløse demoer hitter - se billederne her

Læs også: Prins-Harry droppet efter nøgen-fotos

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
13.10-2012 | 10:05 af jan ursin
Det er helt rigtigt at det er en Farce at give EU projektet den pris... Fuldstændig latterligt og kun gjort for at rede den Synkende skude der hedder EU.... Føj..
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites