I Storbritannien er det en ny virkelighed, som befolkningen vågner op til her til morgen.
I løbet af natten er stemmerne fra afstemningen, om hvorvidt briterne skal blive i EU eller ej, blevet talt op, og nu viser de foreløbige resultater et entydigt billede - nemlig at briterne forlader EU. Det er flere store britiske medier, der fortæller, at "leave"-sidens forspring ikke længere kan hentes, og det skaber naturligvis glæde blandt fortalernes for et exit fra EU.
- Befolkningen har foretaget en demokratisk beslutning. De har reflekteret over vores 40-årige historie i EU, og med et flertal har vi besluttet at forlade EU. Jeg mener, at det er demokrati, når det fungerer, lyder det fra en af forkæmperne for et "nej", Labour-politikeren Gisela Stuart.